vidt de virkelige Mortalitetsforhold svarede til de til Grund lagte
S
u s s m i l c h
-
B
aum
a n n s k e
Tabeller, men at der først, efter at Kassen havde bestaaet i 70 Aar,
»et Tidsrum, der nærmer sig Menneskets hele Levealder«,
af de samlede Erfa
ringsdata kunde udledes noget paalideligt Resultat i saa Henseende. De indtil
1822 anstillede Undersøgelser havde udvist en tilstrækkelig Formue, hvorfor
Enkekassen ikke havde benyttet det under 19 April
1813 givne Tilsagn om
*en fuldstændig Erstatning a f de ved Fd. 5 Januar 18ij tabte Kapitaler samt a f
de formindskede Renter indtil det 6te Aar efter Freden.«
Derimod viste de for
1826 og 1836 anstillede Prøver en Underbalance,
ligesom de senere aarlige Gjennemsnitsprøver godtgjorde, at denne var i Til
tagende, og forsaavidt Enkekassens Tarif, hvorefter Opgjørelserne vare gjorte,
maatte erkjendes at være for lav, var Resultatet følgelig gunstigere end Virke
ligheden.
Da nu de af
J ü r g e n s e n
opgjorte Dødelighedstavler efter Enkekassens
Erfaringer, om end de for Mændenes Vedkommende ikke ere fuldstændig til
endebragte, have bestyrket
F i n l a i s o n s
Antagelse, at Konernes Dødelighed
er mindre end Mændenes, vil Følgen blive, at Tarifen efter Erfaringerne vil
blive højere end den gjældende.
Thi da i en Enkekasse Manden ifølge
Sagens Natur er Forsørger og Kvinden den Forsørgede, bevirker den højere
Dødelighed hos Mænd end hos Kvinder,
»at uagtet Dødeligheden i det Hele
taget, baade for Mandfolk og Fruentimmer er ikke ubetydelig mindre end efter
Siissmilchs Erfaringer, vil dog en Enkekasse-Tarif efter Finlaison, beregnet til
samme Rentefod som Enkekassens, i de hyppigst mødende Tilfælde omtrent blive
10 pr. Ct. dyrere end. denne, naturligvis foruden de 10 p. C., som allerede ere til
lagte Enkekassens Tarif, men som ere bestemte til Administrationsomkostninger
hvortil ellers Intet vilde være beregnet.«
Vel havde Kassen ved Pengevæsenets Forandring og den landøkono
miske Krise lidt betydelige Tab, saa at den, naar disse med paaløbne Renter
bleve erstattede, vilde have haft et Overskud.
»Men skjønt heri synes at ligge
et Erfaringsdatum for, at Tariffen i detMindste har væ ret tilstrækkelig, maa
man ikke destomindre antage, at dette nu, efter de forandrede Mortalitets-Forhold,
ikke længer finder Sted, da det paa den anden Side, indtil den høieste Grad a f
Evidents, kan godtgjøres, at Tariffen efter de nærværendeMortalitet-Forhold erfor lav.«
Direktionen maatte derfor nære Frygt for, at Finantskassen, der var
Garant for Kassen, kom til at lide et betydeligt Tab, hvis den gjældende
Tarif bibeholdtes, og mente det rettest, at Enkekassen fra 30 August s. A.,
paa hvilken Dag den havde bestaaet i 70 Aar, ophørte at modtage nye Indskud.
TR ED JE AFSNIT: 1 8 1 2 — 18 4 2
1 2 }




