133 / 405
1 1 8
STATSGARANTEREDE FORSØRGELSES-ANSTALTER FØR
1842
den resterende Indskudsgjæld, uanvendelig ved den almindelige Enkekasse.
Endelig maatte det anføres, at selv ved den gjældende Indskudsmaade kunde
»
omtrent det samme
« opnaas som tilsigtet ved Forandringen, idet Forsørgeren
kunde benytte sine aarlige Afdrags- og Rentebetalinger hver Gang som Kapital
indskud til Erhvervelse af Enkepension og saaledes efterhaanden faa Pensionen
op til det Beløb, han vilde sikre1). Selv om altsaa en borgerlig Enkekasse
som den- foreslaaede blev oprettet, vilde den dog ikke frembyde væsentlig
større Fordele end den almindelige Enkekasse,
»og den turde maaskee allermindst
være fornøden paa en Tid som den nærværende, der lader forvente en Indretning
som den paatænkte almindelige Forsørgelses-Anstalt, i hvilken slige Forsikkringer
kunne erhverves ved aarlige P ræ m ie r , uden at nogen Sikkerhed fo r disses Be
taling fordres
.«
Hvad angik Enkekassens Tarif, antog Direktionen, at Underbalancen
udelukkende havde sin Grund i de ved de fluktuerende Pengeforhold lidte
Tab og ikke kunde tilskrives Tarifen, som vedblivende maatte anses for fyl-
destgjørende.
Og til Støtte herfor anførtes den ovenfor berørte Beregning
over, hvad Kassens Pensionsfond vilde have udgjort den 31 Marts
1836, hvis
intet Tab var lidt, samt en lignende for Bifonden eller Administrationsfonden,
hvorved vilde fremkomme et Overskud af c. 1 800000 Rdl.
Komiteen afgav derefter sin Betænkning til Kancelliet under 7 Oktober
s. A. Forsaavidt Spørgsmaalet angaar Forandringer i Enkekassens P'undats,
vil den
»blot meddele
«, hvad Kassens Direktion derom har ytret, og hen
holder sig dertil.
Hvad derimod Sagens anden Del, nemlig om det kunde
anses hensigtsmæssigt at oprette en Enkekasse efter den udkastede Plan,
maatte Komiteen stille sig fraraadende, saavel fordi Tarifen vistnok vilde
blive for lav - - Komiteen henviste i denne Henseende til de stedfundne Forhand
linger om de paatænkte nye Livrente- og Livforsikrings-Anstalter og de deri
indeholdte Overvejelser om Valg af Mortalitetstavler og Rentefod — som og
fordi Øjemedet vilde kunne fyldestgjøres gjennem Statens egen Livrenteanstalt,
naar denne traadte i Virksomhed.
Paa en i Overensstemmelse hermed nedlagt Forestilling resolverede
Kongen den 2 Marts
1841, at den indhentede Betænkning fra Komiteen skulde
tilstilles Andragerne, hvem det tillodes at indkomme med nye Forslag til en
») Dette var dog
i
Virkeligheden en temmelig upraktisk Anvisning. Thi den vilde medføre
baade, at Enken herefter vilde være meget ringere stillet, hvis Forsørgeren døde tidligt, og at
Forsørgeren maaske slet ikke, selv om han levede og havde Pengene til de fortsatte Indskud, vilde
kunne faa Lov til at betale dem, da der hver Gang maatte fordres Helbredsattest for ham.