132 / 405
Dette bestyrkedes yderligere, naar der toges Hensyn til de virkelige
Statusforhold ved Enkekassen.
Professor
F a l l e s e n
havde gjort disse til
Gjenstand for en Undersøgelse, som han havde tilstillet Komiteen (hvoraf han
forøvrigt selv var Medlem) i en Skrivelse af 23 Maj 1840 netop med Hensyn
til Spørgsmaalet om, hvorvidt den
S u s s m i l c h - B a u m a n n s k e
Tavle, hvorpaa
Enkekassens Tarif var baseret, kunde
»ansees at stemme med de nu existerende
Mortalitetsforholde i Danmark
.«
F a l l e s e n
havde først heri paavist, at den af Enkekassens Direktion
for Tidspunktet 31 Marts
1836 angivne Underbalance af 309000 Rbd., be
regnet efter nysnævnte Dødelighedstavle og 4 % , var for lavt anslaaet, dels
fordi Opgjørelsen var foretaget ikke med hver enkelt Forsikring for sig, men
efter Gjennemsnit, dels fordi man ikke havde paaregnet, at Pensionerne be
taltes halvaarsvis og op til Dødsdagen, og endelig fordi man ikke havde taget
de fremtidige Administrationsudgifter i Betragtning.
Havde man undgaaet
disse Urigtigheder, vilde man have fundet et Underskud af 686000 Rbd. i
Stedet for de omtalte 309000 Rbd.
Men Underskudet blev endnu langt større, naar man opgjorde efter
F i n l a i s o n s
Tavler.
Med disse og
4 %
vilde man nemlig faa omtrent
2 300000 Rbd. Underbalance eller dog tæt derhenimod. Og at dette var et
rimeligere Facit end de nysnævnte Tal, kunde man se deraf, at Enkekassens
Formue i de 3 Aar 31 Marts
1836— 39 kun var voxet med omtrent 8000 Rbd.
i Gjennemsnit om Aaret, medens Værdien af dens Forpligtelser snarest maatte
antages at være steget med 98000 å 120000 Rbd. aarlig i samme Tid.
Idet Komiteen sendte
F a l l e s e n s
Udarbejdelse med Skrivelsen, be
mærkede den, at det ikke var den bekjendt, hvor stor en Andel af den i
1836 af Enkekassens Direktion udfundne Underbalance der maatte tilskrives
tilfældige Tab og hvor meget der skyldtes den formentlig for lave Tarif, hvor
for Komiteen udbad sig nærmere Oplysning herom for at sættes i Stand til
at danne sig et endeligt Skjøn over Tarifspørgsmaalet i Anledning af den Sag,
hvorom der var afæsket dens Betænkning.
I sit Svar af 31 Juli 1840 udtalte Enkekassens Direktion først an-
gaaende de foreslaaede Statutforandringer, at disse vare uantagelige, idet der
herved ikke blot vilde blive givet Borgerne en langt større Afbetalingstid (fra
12 til 24 Aar) end den Embedsmænd tilstaaede paa 6 eller 8 Aar, men at
tillige en Bestemmelse om Dilation uden Spor af Sikkerhedsstillelse vilde ud
fordre en total Omdannelse af hele Grundplanen. Desuden var den paatænkte
Bestemmelse om, at den Interessent, hvis Kone dør, er fritagen for at betale
TRED JE AFSNIT: I
8
I 2 — I 842
j j y