16 / 405
F Ø R S T E AF SNI T
1653— 1770
I
M
e d e n s
egentlige Livsforsikringer først sent vandt Indpas her i Landet,
træffer man allerede næsten et Par Aarhundreder forinden Forsikrings
foreninger, hvis Formaal var at yde Interessenterne en vis aarlig Renteindtægt
af en indskudt Kapital. Den første Spire til saadanne Forsørgelser maa siges
at være fremkommet saa tidligt som i Midten af det 17de Aarhundrede.
I Aaret 1652 havde Frederik III’s bekjendte Generalpostdirektør
P
o f v e l
K
l i n g e n b e r g
i Amsterdam truffet Italieneren T o
n t i
og med ham drøftet
en af denne udkastet Plan til en Art Renteforsikring, der efter ham benævnedes
Tontine.
Grundtanken heri var, som bekjendt, at der af et vist Antal Del
tagere indskydes en
S um, hvoraf Renten hvert Aar uddeles til de til enhvei
Tid levende Interessenter, saaledes at Renten for den enkelte voxer for hvert
Dødsfald, der indtræffer, indtil den sidstlevende nyder hele Renten af den
samlede Indskudskapital.
Da Interessenterne kunde være af meget forskjellig
Alder, maatte de, for at Ubillighed kunde undgaas, inddeles i Klasser, saa at
kun Personer af omtrent ens Alder kom til at dele Renter sammen og ikke
med Personer af en anden Aldersklasse, eller ogsaa maatte de ældre Inter
essenter strax faa en højere Rente end de yngre. Den sidste Ordning vai
den retfærdigste, naar Kapitalen — hvad i alt Fald oprindelig var Tilfældet —
tilfaldt Tontinens Opretter.
Senere brugtes ogsaa den Fremgangsmaade, at
Kapitalen, naar Medlemsantallet var svundet ind til et vist Minimum, deltes