21 / 405
8
STATSGARANTEREDE FORSØRGELSES-ANSTALTER FØR
1842
mathematiske Basis for al Forsikring, bleven grundlagt af Franskmændene
F
e r m a t
og
P
a s c a l
og Hollænderen
H
u y g h e n s
,
og da den berømte hol
landske Statsmand og Mathematiker J.
d e
W i t t
paa Grundlag heraf i Aaret
1671 udgav en Afhandling om Livrentetheorien, førtes Ideen praktisk ud i
Livet, og der opstod i flere Stater Regjerings-Livrenteanstalter'), der ligesom
Tontinerne aabnede Adgang for Statskasserne til strax at erhverve større Ka
pitaler og altsaa i Virkeligheden tilvejebragte Statslaan.
Dette Exempel
efterfulgtes snart af den danske Regjering, idet der i Tiden fra 1690 til
1692
af den danske Kommissair og Konsul
A
b o e
i Holland for Statens Regning
afsluttedes et saadant Statslaan paa ialt
8 56 9 14 holl. Courant Gylden i Form
af en Del Livrentekontrakter med Private, næsten udelukkende Hollændere.
Regjeringen var imidlertid heller ikke denne Gang heldig i sine Be
stræbelser.
Man foretog nemlig lige saa lidt her som ved Tontineplanen af
165] nogen rationel Beregning over Levesandsynligheden, men byggede Planen
paa et ganske løst Skjøn, uden at man havde Øje for den Væsensforskjel, der
er paa en Tontine og en Livrenteanstalt, at hin kunde bestaa, uden Hensyn
til, om Dødeligheden blev større eller mindre end beregnet, idet kun Rentens
Stigning for Interessenterne blev influeret deraf, medens en Anstalt, der ga
ranterede en bestemt fastsat Renteindtægt, maatte staa og falde med, at den
formodede Dødelighed slog til eller ej. Ligesom det derfor er nødvendigt af
Hensyn til en Livrenteanstalts Sikkerhed, at Renten aftager, jo større Chance
der er for, at Vedkommende lever længe, og altsaa bliver mindre, jo yngre
Interessenten er, saaledes maa Rentens Størrelse være nøjagtig bestemt efter,
hvor stor Levesandsynligheden for hver Aldersklasse stiller sig. Dette savnede
man imidlertid dengang Blikket for.
Der ydedes alle Interessenter uden
Hensyn til Alder den samme Renteindtægt, hvad naturligvis havde til Følge,
at den væsentligste Tilgang bestod af unge Interessenter, der uddøde meget
langsommere end paaregnet.
Og .dernæst udbetaltes der ikke mindre end
12 Va % aarlig paa Livstid af den indskudte Kapital, noget der nu til Dags
næppe vilde kunne opnaas i Livrente før efter det
60de
Aar. Da Staten der
for snart indsaa, hvor lidet rentabelt Foretagendet var, tilbagebetalte den i
Aaret 1703 de fleste Indskud med 697 011 '/2 Gylden og beholdt af de 1 159
Interessenter kun 56, hvis Indskud udgjorde
1 6 90 0 Gylden, og af hvilke den
yngste var 47 Aar, den ældste 67 Aar.
Da Afviklingen trods dette trak i
Langdrag, afsluttedes Rentekassen i Holland ved kongelig Resolution af
>) Jfr, KARUP Handbuch der Lebensversicherung, Leipzig 1885.