23 / 405
10
STATSGARANTEREDE FORSØRGELSES-ANSTALTER FØR 1 842
støttelse af Præsters Enker og undertiden ogsaa deres Børn. I Holland op
rettedes det første Enkeselskab af 300 Præster i Aaret
1638; men det varede
en Snes Aar, før Exemplet blev efterfulgt i Danmark1).
Den ældste G E JS T L IG E ENKEKAS SE oprettedes FOR SJÆL LAND S
STIFT, idet Kongen under 28 Juli
1659 meddelte Konfirmation paa »
Foundation
anlangende hvis til Præste-Encher [1 Siællands Stifft] er forordnet
" 2). Herefter stod
det enhver Præst s) i Stiftet frit for at indskyde fra 50 til 200 Slettedaler i Kassen,
til hvis Grundfond Kongen skjænkede en Kapital af 1 500
Rdk, hvorhos han
tillagde dem alle forfaldne Arveparter, Sjette- og Tiendepenge ved Stiftets
gejstlige Jurisdiktion samt de gejstlige Bøder4). Enkepensionen begyndte først
ved Naadensaarets Udløb og vedvarede, saalænge Enken hensad i Enkestand.
Ægtede hun Eftermanden i Kaldet, hvad der var det almindelige, behøvede
ingen ny Indbetaling at ske, og Pensionen begyndte paany, naar hun atter
blev Enke. Blev Manden dømt fra Embedet, mistede Hustruen sit Krav paa
Pension, og det samme gjaldt, naar Enken havde
-¡>weret besofvet, førend hun
kom udj Egteskab
« eller var »
berøgtet fo r Druchenskab, Letferdighed eller andre
u-sømmelige gierninger saavelsom enten ud] sin husbonds lefvende lifve wed store
brølluper, barseler, giæstebuder, ofverdaadighed i Klædedragt eller andre slige
maader self hafver gifvet aarsag til egen Armoed, eller oc saa udj sit enche sæde
sig i lige tilfald forseer
.*
Kunde noget saadant overbevises hende, tilbage
betaltes den indskudte Kapital.
Pensionens Størrelse fastsattes til 4 0 % af
Indskudssummen, men kunde efter Direktionens Beslutning saavel forhøjes
som nedsættes, hvorved det saaledes blev muligt under ugunstige Forhold at
holde Kassen ilive ved at sætte Tæring efter Næring
5
).
Kassen bestyredes af
Biskopen i Sjællands Stift og Provsten i Sokkelund Herred.
Den næste gejstlige Enkekasse oprettedes for LOLLAND OG FA L ST ER
ved konfirmeret Fundats af 28 April 1694. Det paalagdes herved under Idømmelse
1) Se om de gejstlige Enkekasser H. Ussing, Kirkeforfatningen i de kgl. danske Stater III,
2det Bind, Sorøe 1787.
2) Samme Fundats paany konfirmeret 15 December 1670 og 28 April 1694.
3) Ved Reskr. 9 Februar 1720 tillodes det ogsaa Degne og Klokkere i Stiftet, derhavde stu
deret, at indsætte fra 25 til 200 Sletdaler paa samme Vilkaar som Præsterne.
4
)
Senere tillagdes der Kassen de Kjendelser, som betaltes for Fritagelse for aabenbar Skrifte,
og 1 Rdl. aarlig af hver Kirke i Stiftet, hvorover Kongen havde Jus patronatus, se aabent Brev af
14 Juli, 24 December 1660 og 24 September 1662; endvidere skjænkede Kongen Kassen Præste-
gaardene paa Bornholm og Degneboligerne i hele Stiftet, der ved Vakance skulde afhændes til
Eftermanden for henholdsvis 100 og 50 Rdl., se Reskr. 8 Maj 1731.
5) Procenten forhøjedes saaledes til 60 i Tiden fra 1720 til 1738, hvorefter den atternedsattes
til 50, Reskr. 9 Februar 1720 og 21 November 1738.