25 / 405
12
STATSGARANTEREDE FORSØRGELSES-ANSTALTER FØR 1 842
Stift; kun kan mærkes, at ifølge en i Synoden
1 71 0 fattet Beslutning ud
betaltes Pensionen først efter Naadensaarets Udløb.
AALBORG ST IFTS gejstlige Enkekasse, hvis Fundats er konfirmeret den
19 August 1707, var ogsaa indrettet efter samme Mønster som den foregaaende.
Indtrædelsen er obligatorisk; Bidraget er enten 1 Rdl. eller 2 Rdl. aarlig eller
50 Rdl. en Gang for alle, hvorved opnaaedes samme Hævning som ved aar-
ligt Bidrag af 2 Rdl.
Derhos kunde de daværende Enkemænd af Præste
standen ved at indbetale 50 Rdl. sikre deres Børn, indtil disses 20deAar eller
Giftermaal forinden, det samme, som vilde være tilkommet Enken, samt mod
samme Indskud sikre andre gejstlige Enker Pension.
Som en anden liberal
Regel kan nævnes, at Giftermaal med en verdslig Mand ikke forhindrede fort
sat Indbetaling til Kassen.
Saalænge der ikke fandtes nogen særlig Enkekasse for R IBE STIFT, kunde
dettes Gejstlige indtræde i Viborg Stifts Enkekasse.
Stiftet fik sin særlige
Enkekasse i Aaret
1 7 1 6, konfirmeret under 14 April. Indtrædelsen deri var
kun for saa vidt obligatorisk, som de gifte Præster strax ved deres Ansættelse
i Stiftet maatte erklære, om de vilde indskyde eller ej, da de ellers ikke
siden kunde optages; men i Aaret 1747 gjordes det til Pligt for alle gifte
Præster at indtræde, hvorhos de, der senere bleve gifte, skulde betale Medlems
bidrag for saa mange Aar, som de i deres Embedstid i Stiftet havde været
ugifte1). Betalingen var oprindelig 1 Rdl. aarlig for en halv og 2 Rdl. aarlig
for en hel Enkepension; senere fastsattes Bidragets Minimum til 2
Rd l. 1) Ude
blivelse med Bidraget til den bestemte Termin medførte Fortabelse af alt
Krav paa Kassen.
I de tre første Aar (fra
1720 at regne) gaves der 8 Rdl.
aarlig som hel Enkepension, og derefter bestemtes dennes Størrelse for hvert
tredie Aar, dog at den normerede Sum ej var bindende for Kassen, hvis
Midlerne ikke slog til. Pensionen begyndte først ved Udløbet af Naadens-
aaret og ophørte ved nyt Ægteskabs Indgaaelse. En særlig Bestemmelse er
den, at dør Enken, førend hun af Enkekassen har nydt tre Gange saa meget
som Indskudets Størrelse, maa hendes Børn, om det begjæres, nyde det, som
mangler heri; og det tilsvarende gjælder for Børn af Enkemænd, der efter
Konens Død vedblivende indbetale til Enkekassen. Da imidlertid de to sidste
Regler fandtes for byrdefulde for Kassen, forandredes de i Aaret
1741 derhen,
at det kun var Børn under 12 Aar, der ikke havde andre Subsistensmidler,
som kunde nyde dette Benificium, der yderligere blev indskrænket til kun at
1) Konfirmeret Vedtægt 15 September 1747.