169 / 405
•54
DEN NUVÆRENDE ANSTALT I 84 2— 1892
Krigsaarene medførte en Del Forstyrrelse i Præmiebetalingen, og da
adskillige Forsikringer af denne Grund traadte ud af Kraft, udviste Direk
tionen i Aaret
1850 den Liberalitet at give Afkald paa Helbredsattest, naar
de udtraadte Interessenter paany ønskede at antages, forsaavidt Summen ikke
oversteg, hvad den exspirerede Forsikring androg, jfr. Bekjendtgjørelse af
22 Januar
1 850, ligesom der ogsaa undtagelsesvis blev indrømmet Tegning
af 5 ophørende Overlevelsesrenter samt af en Livsforsikring paa
1 10 0 Kr.
mod Efterbetaling af første Præmie, skjønt Forsørgeren var død forinden.
Med Hensyn til Spørgsmaalet om Krigstillægspræmien og Krigenes Indflydelse
paa Driften henvises til ottende Afsnit.
I længere Tid førtes der med Livrente-Anstalten Forhandlinger om
Overtagelse af Pensionerne i det 1794 oprettede
f or ene de E n k e - Un d e r
støttel ses- og B r ud e g a v e - S e l s k a b for al l e S t ænde r ;
men da der ikke
i dettes Love indeholdtes Bestemmelse om Selskabets Ophævelse, og Besty-
relsens Kompetence i saa Henseende var tvivlsom, indbragtes der ved privat
Initiativ et hertil sigtende Lovforslag i Rigsdagen
1 855, hvor det dog ikke
blev endelig behandlet, da Spørgsmaalet næppe kunde siges at henhøre under
Lovgivningsmagten. Efter at imidlertid ikke blot samtlige Medlemmer havde
erklæret sig villige, men Proklama tillige var udstedt, overtog i Aaret
1857
Livrente-Anstalten at udrede en samlet Pension af
1 0680 Rdl. aarlig til 34
Enker for en Indskudssum af 59 413 Rdl. 7
ft').
Lige fra Oprettelsen havde Anstalterne været fritagne for Stempelafgift
for de af dem udfærdigede Policer2).
Da imidlertid Stempelvæsenet om-
fo!medes ved Lov af 19 Pebruar
1861 om Brugen af stemplet Papir, be
stemtes det, trods Direktionens Indstilling, i § 55, at Anstalternes Policer i
Lighed med alle andre Livsforsikringspolicer skulde være stempelpligtige, dog
kun »
forsaavidt den Forsikkrede er bosiddende i Kongeriget
.« Da denne Til
føjelse gav Anledning til Tvivl med Hensyn til Hertugdømmerne, særlig efter
den sidste Pred, udtaltes det af Indenrigsministeriet ved Skrivelse af 3 Februar
1 865, at det
»navnlig naar hensees til den Maade, hvorpaa den paagjældende
')
D e fleste at E n kern e vare over 70 A a r, m en u a g te t P lanen ikk e tillo d A n ta g e lse af P erson er
over denne A ld e rsg ræ n s e , o p to g man dem d o g ved denne L e jlig h e d t il P ris e r, d e r svarede til de
v ir e lig e A ld re
Senere fo rla n g te man Indskudsprisen fo r 70-A ars A ld e re n , naar P erson er over
denne A ld e r v ild e te gne L iv re n te .
2) I L iv sfo rs ik rin g s -A n s ta lte n s P lan siges d e tte u d try k k e lig i § 2 0 ; i L iv re n te -A n s ta lte n s P lan
indes ingen tilsva re n d e B e stem m else; m en ligesom d e t syntes at fø lg e af P lanens § 16, saaledes
vare A n sta lte n s P o lic e r stedse udste d te uden S te m p e l, uden at Indsig else va r g jo rt h e rim o d .