FJERDE AFSNIT: STATUTMÆSSIG ORGANISATION
153
Loven af
1851 være gjældende for Vestindien, kun med den yderligere Modi
fikation, at de lutherske Præster vare forpligtede til Enkeforsørgelse ganske
paa samme Maade som andre pensionsberettigede Embedsmænd sammesteds.
De her fremstillede Regler for pligtig Enkeforsørgelse, der med de
ved Lov af 18 Juni 1870 gjorte Modifikationer, hvorom senere, endnu ere
gjældende, angik kun Statens
Embedsmænd.
B e s t i l l i ng smænd e ne
havde derimod før
1871 som Regel ingen
Enkeforsørgelsespligt.
Heri skete dog ved Lov af 8 Marts
1856 om nogle
forandrede Bestemmelser for Borger- og Almueskolevæsenet i Kjøbstæderne
og paa Landet en Modifikation, idet de Skolelærere, der hidtil havde svaret
Bidrag til Skolelærerhjælpekassen, i Henhold til § 21 fritoges herfor, hvor
imod de i Livrente-Anstalten skulde sikre deres Hustruer en Overlevelses
rente, »
der, afpasset efter de for Anstalten gjældende planmæssige Bestemmelser,
beløber sig til ‘/8 af deres Embeders Reguleringssum
«, ligesom de ved Forflyttelse
til bedre Embeder bleve pligtige til at forhøje Overlevelsesrenten. Fritagelse
for Indskud indrømmedes dog, hvis der for Enken var tegnet Pension i den
almindelige eller en anden kgl. konfirmeret Enkekasse for det lovbefalede
Beløb.
Skolelærernes pligtige Enkeforsørgelse ordnedes imidlertid paa en
noget anden Maade end Embedsmændenes, idet der fordredes almindelig
Sundhedsattest, og den, der ej kunde antages i Livrente-Anstalten paa Grund
af sin Helbredstilstand, skulde antages af Skolefonden, der da indtræder
'»ganske i Livrente- og Forsørgelses-Anstaltens Sted.«
Præmierne indsendes
direkte til Anstalten gjennem Skolefondene, der ved Restancei foreskyde Be
løbene hvorefter Indeholdelse i Vedkommendes Løn skal finde Sted. Endnu
kan mærkes, at det ifølge Skrivelse af 30 Marts
1861 fra Kultusministeriet
til Landets Biskopper paahviler Præsterne at paase, at Skolelærernes Enke
forsørgelsespligt er opfyldt, forinden Vielse kan foretages. Der er imidlertid
i den allersidste Tid sket en Forandring i hele denne Ordning, saaledes at
Forholdet nu er det samme som for Embedsmænds Vedkommende, se herom
nedenfor.
III
I de første tyve Aar efter Anstalternes Oprettelse skete der iøvrigt ingen
Forandringer af væsentlig Betydning i deres Virksomhed og Organisation.




