164 / 405
FJERDE AFSNIT: STATUTMÆSSIG ORGANISATION
149
slaget gjordes der derfor ingen Forskjel mellem Præmiebetalingen for de to
Slags Forsikringer.
Overtog Staten derimod en Garanti som den foreslaaede for de Livs
forsikringer, som benyttedes til pligtig Enkeforsørgelse, var Hindringen for
deres Anvendelse hertil fjærnet, saa at Embedsmanden i hvert enkelt Tilfælde
kunde vælge, hvilken Fremgangsmaade der var ham fordelagtigst. Det frem
hævedes tillige, at efter den af Domstolene fastslaaede Praxis, hvorefter
Bevisbyrden for Selvmord paahvilede Anstalten1), vilde Nægtelse af Forsik
ringssummen af denne Grund ikke være meget hyppig, og selv hvor dette
skete, vilde Garantien efter Forslagets Bestemmelser ikke medføre noget
forøget Tab for Statskassen, »
idet der da kun udbetales Enken den samme Liv
rente som under den nævnte Forudsætning ogsaa for Statskassens særlige Regning
vilde have tilkommet hende, hvis der efter Lovens Hovedbestemmelser havde været
sikkret hende en almindelig Overlevelsesrente, medens Livsforsikkringen, hvis del
ingen Enke efterlades, naturligvis er den pligtige Enkeforsørgelse uvedkommende,
og derfor ganske behandles efter Planens Regler.«.
Endnu kan mærkes, at det udtrykkelig sagdes i Forslaget, at de pligtige
Overlevelsesrenter skulde optages med kort Helbredsattest i den »
for Stats
kassens særlige Regning indrettede Afdeling for lovbefalede Indskud.«
Meningen
med de citerede Ord var, at den pligtige Afdeling ikke blot skulde føres som
en særskilt Konto i Anstaltens Bøger, men danne en fuldstændig selvstændig
Anstalt med en særlig Garanti, forskjellig fra den Anstalten tillagte almindelige
Statsgaranti.
Herved søgte man at imødekomme Anstaltens Opfattelse af
dette Mellemværende, idet Direktionen havde holdt paa, at den rette Op
fattelse af Loven af 5 Januar
1851 var, at Anstalten for den pligtige Afdelings
Vedkommende kun optraadte som negotiorum gestor for Statskassen og i saa
Henseende henviste til Finansministerens Udtalelser ved Lovens Forhandling,
at der kun var Tale om »
en Gjentagelse af den tidligere Forpligtelse for Embeds-
mænd til at sikkre deres Enker Forsørgelse, nu i Livsforsikkringsanstalten,
tidligere i Enkekassen
«; men ved denne var der netop Tale om en særlig
Garanti, saa at de lovbefalede Indskud ikke gik ind under den almindelige
Risiko.
Da denne Opfattelse imidlertid ikke havde fundet Udtryk i Lov-
texten, ønskede Direktionen en af Lovgivningsmagten udstedt authentisk For
tolkning af dette Punkt, hvad Regjeringen dog hidtil havde modsat sig, da
den ikke delte Anstaltens Opfattelse, men formente, at Statsgarantien, der dog
') J fr. J. M u n t h e B r u n : O m B e ty d n in g e n af S e lvm ord ved L iv s fo rs ik rin g i
»Fra Forsikrings
verdenen«
6 te A a rg a n g p. 567 ff.