LivsforsikringsAnstaltensFestskrift

FJERDE AFSNIT: STATUTMÆSSIG ORGANISATION

og Island fik en ganske tilsvarende Ordning ved Lov af 31 Maj

1855, ligesom

Loven af 5 Januar

1 851 ifølge Finantsministeriets Skrivelse af 28 Maj

1851

umiddelbart var gjældende for de nordlige Bilande samt for de vestindiske

Kolonier, se dog herom nedenfor.

Efter at der senere under 24 Februar

1858 var udkommet Pensions

lov for de under Ministerierne for Monarkiets Fællesanliggender henhørende

Embedsmænd og disses Enker og Børn, var det paatænkt at forelægge en til

Lov om Overlevelsesrenter af 5 Januar

1851 svarende Lov, hvori det da var

Meningen at indføre saadanne Forandringer, som Erfaringen havde vist vare

ønskelige.

Saaledes udgik efter Forslaget det uheldige Udtryk i § 1

ndetmindste

ved Bestemmelsen af Overlevelsesrentens Størrelse, saa at denne blev

»lig en

Femtedel

« af Embedsindtægterne.

Herved undgik man den Misforstaaelse,

som det udeladte Ord kunde lede til, nemlig at Embedsmanden skulde være

berett i get til uden fuldstændig Helbredsattest at indskyde for mere end ■/;

i den pligtige Afdeling, hvad ikke havde nogen fornuftig Mening. Dernæst

bleve de Embedsmænd, hvis Enker ikke vare pensionsberettigede efter den

nye Pensionslov, og for hvilke Fd. 4 August

1788 med dertil hørende Be

stemmelser hidtil havde været gjældende, undtagne, forsaavidt de ved Lovens

Udgivelse vare over 60 Aar eller alt havde sikret Enken det tidligere Maxi-

mum af 400

Rdl., saalænge de ikke fik forøget Embedsindtægt, idet der

nemlig, som udtalt i Motiverne, paa Grund af den nøje Forbindelse mellem

Enkeforsørgelsespligten og Pensionsberettigelsen

»ikke kan paahvile Embeds

manden nogen Forpligtelse lige overfor Staten til at forsørge sin Enke, naar

denne

. . .

ikke liar nogen Adgang til Pension

.«

Noget lignende var ogsaa

tidligere stedse blevet iagttaget, skjønt Loven af

1851 intet udtalte herom.

Dernæst skulde for det Tilfælde, at det tilsigtede Ægteskab ej kom i

Stand, Embedsmandens Optagelse 1 Anstalten betragtes som ikke sket og den

erlagte Præmie eller indbetalte Kapital for Overlevelsesrenten tilbagebetales,

idet den mellem Æorsørgeren og Anstalten indgaaede Kontrakt maatte anses

ugyldig, naar Forudsætningen for samme, nemlig Ægteskabet, ikke indtraadte,

dette var ogsaa hidtil stedse sket, skjønt Loven at

1851 heller intet udtalte

herom, ligesom i sin Tid de gjorte indskud i Enkekassen bleve refunderede,

naar, som det undertiden siges i Kassens Bøger »Mariagen gik Krebsegang«.

Endelig var der gjort følgende betydningsfulde Tilføjelse til Lovens

§' 1:

»Istedetfor at sikkre sin Enke en saadan Overlevelsesrente, stacu det enhver

Embedsmand, der kan optages som Interessent 1 den aj Statskassen garahtei ede