161 / 405
146
DEN NUVÆRENDE ANSTALT I 84 2— 1892
danne en egen Classe, hvis Risico særskilt bestemmes ved den aarlige Opgjørelse
.«
Men herimod gjorde Finantsministeren med Styrke gjældende, at det var
ubilligt at tvinge samtlige sunde og raske Embedsmænd, som kunde være
frivillige interessenter, til at bære en forøget Risiko for de ikke raske
Embedsmænd og som Følge deraf maaske paalægge dem højere Præmie end
de frivillige, og
B r e g e n d a h l
bemærkede tillige, at Øjemedet med den
foreslaaede Tilføjelse let kunde gjøres illusorisk, idet den Embedsmand, der
kunde producere almindelig Helbredsattest, tegnede en Overlevelsesrente for
en Kvinde efter de almindelige Betingelser uden at sige, at han vilde gifte
sig med hende, da i saa Fald hans Ægteskab ikke senere kunde bringe ham
ind under forøget Risiko.
Ændringsforslaget forkastedes derefter og med
nogle Redaktionsændringer vedtoges Forslaget, der imidlertid ikke bragtes til
Ende i Landsthinget i denne Session.
I den af Folkethinget vedtagne Skikkelse forelagdes Lovforslaget i næste
Session for Landsthinget, hvis Udvalgsbetænkning tilraadede dets Vedtagelse,
dog med Tilføjelse af en Slutningparagraf (§ 10) om, at den pligtige Over
levelsesrente ved Embedsmandens Afgang med Pension kunde fordres nedsat
i Forhold til Pensionens Størrelse, hvad der ogsaa vedtoges for det Tilfælde,
at der betaltes livsvarig Præmie.
I den derpaa følgende Forhandling i Folkethinget forkastedes etÆndrings
forslag om, at § 8 skulde udgaa, og at kun de Embedsmænd vare pligtige
til Enkeforsørgelse, som kunde skaffe almindelig Helbredsattest, og Lovfor
slaget vedtoges endelig i den i Landsthinget vedtagne Skikkelse, hvorefter
Loven samtidig med Pensionsloven udkom den 5 Januar
1 851.
I det saaledes kun den pensionsberettigede Embedsmand er forpligtet til
Enkeforsørgelse, vil Spørgsmaalet om Pligtens Tilstedeværelse i hvert enkelt
Tilfælde bero paa en Fortolkning af Pensionsretsbetingelserne. Uden iøvrigt
nærmere at komme ind paa Betydningen af Ordene »
lønnet af Staten
«, kan
det som et Bevis paa manglende Konsekvens paa dette Omraade, i Forbi-
gaaende bemærkes, at skjønt bl. a. saavel Overformynderiets som Livrente-
og Livsforsikrings-Anstaltens Embedsmænd lønnes af disse Institutioners
særegne Formue, og altsaa ikke direkte af Staten, er Enkeforsørgelsespligten
dog anset anvendelig paa de i Anstalterne af 1842 ansatte Embedsmænd, men
ikke paa Overformynderiets Embedsmænd, heller ikke efter Lønningsloven af
24 Maj
1871 .
Den saaledes indførte Ordning af Embedsmændenes Enkeforsørgelses
pligt udvidedes i uforandret Skikkelse til Færøerne ved Lov af 4 Januar 1854,