156 / 405
FJERD E AFSNIT: STATUTMÆSSIG ORGANISATION
I
4
I
med større Skibe, især da disse Tilfælde ikke vilde forekomme hyppigt. At
Anstaltens Risiko ingen synderlig Forøgelse vilde faa ved denne Indrømmelse,
fremgik ogsaa af, at Assurancepræmien for Skib og Ladning i disse Farvande
kun var nogle faa Procent, og at det ved Havari eller selv ved fuldstændigt
Skibbrud var sjældent, at Menneskeliv gik tabt.
Dernæst var Friheden til at rejse til Lands udvidet til hele Evropa,
medens den tidligere kun gjaldt enkelte særlig nævnte Lande.
Kun havde
Direktionen haft nogen Betænkelighed ved at medtage Tyrkiet, som af Karan
tæne-Kommissionen var betegnet som pestsmittet.
Men da ogsaa Kolera paa
den Tid ansaas for en pestagtig Sygdom, der i Betragtning af dens
almindelige Udbredelse over Evropa,
»uagtet vort Fædreland hidtil ikke er blevet
hjemsøgt a f den«.,
maatte regnes til de Dødsaarsager, for hvilke Anstalten løber
Risiko mod sædvanlig Præmie, og der ikke kunde kræves nogen Anmeldelse
for Rejse til et Land, hvor Sygdommen netop grasserede, saa syntes det ube
rettiget at opstille en særlig Regel for Tyrkiet.
Endelig indførtes enkelte mindre Forandringer; saaledes bortfaldt
Bestemmelsen om sundhedsfarlig Bestilling som Udelukkelsesgrund, da Af-
gjørelsen dog altid maatte overlades Direktionens Skjøn i Henhold til Helbreds
attestens Oplysninger, dernæst ophævedes de bestemte Indskrænkninger
ved Forsikring paa Andenmands Liv som formentlig overflødige og upraktiske,
samt indførtes en Frist for Hævning af en Godtgjørelsesværdi og for Krav paa
Forsikringssummer, hvis Udbetaling Direktionen har nægtet.
Paa Finantsministerens Indstilling godkjendtes Planen og forsynedes
med kgl. Deklaration af 25 November 1848.
Den nye Plan findes af
trykt i Slutningen af denne Bog.
II
Hvad
Emb e d s mæn d e n e s Enk e f o r s ø r g e l s e s p l i g t
angaar, er det
ovenfor berørt, at der herved skete en Forandring ved Enkekassens Ophør.
Allerede forinden havde Finants-Deputationen i Medfør af den almindelige
Regel i Fd. 4 August 1788 § 2 tilladt Embedsmænd at stille en i Livrente-
Anstalten tegnet Overlevelsesrente som Ækvivalent for Pension fra Enkekassen;
men da det, særlig af Hensyn til Gejstligheden, der ej maatte vie en Embeds
mand, førend han havde godtgjort at have betalt Indskud i Enkekassen, maatte
anses for rettest at lade udgaa en almindelig Bestemmelse i den Anledning,
blev det ved kgl. Resolution af 6 Juli 1844, bekjendtgjort ved Plak. og Patent