154 / 405
FJERD E AFSNIT: STATUTMÆSSIG ORGANISATION
Som det ses indeholder denne Udtalelse for Tarifens Vedkommende en
væsentlig Afvigelse fra den Direktionsbetænkning, der havde været forelagt
Kongen, og i Henhold til hvilken den nysnævnte allerhøjeste Resolution af
1 5 Oktober var afgiven. Medens der nemlig i hin Betænkning kun foresloges,
at Præmierne for livsvarige Forsikringer skulde nedsættes med 8 % , altsaa
efter Forholdet 125 til 115 — selve Forestillingen fra Finantsministeren
nævner slet intet om dette Punkt — , saa angives det nu som fastslaaet, at Ned
sættelsen skal være
1 6%, altsaa fra 125 til
105.
Til Gjengjæld er der ikke,
som i Direktionbetænkningen, Tale om nogen senere Fordeling af muligt
Overskud eller yderligere Nedsættelse af Priserne.
Hvorledes denne ret indgribende Forandring er foregaaet i den korte
Mellemtid efter den kgl. Resolution, kan ikke ses af Akterne. Det synes dog
ikke, at der paa det vedkommende Sted i disse mangler noget Dokument, og
Forhandlingerne desangaaende med Ministeren maa derfor nærmest antages at
være førte mundtligt.
Da Generalforsamlingen havde fundet Sted, og Direk
tionen gjorde Indberetning derom til Ministeren, omtaler den deri sin Med
delelse til Forsamlingen angaaende den nævnte Nedsættelse af 1 6 % som noget
forud afgjort, uden at den paaberaaber sig Hjemmelen derfor.
Paa Generalforsamlingen mødte der omtrent 50 Interessenter.
Disse
vedtog enstemmig at modtage Tilbudet om Anstaltens Overgang til Statsinstitut,
idet de dog ønskede en kgl. Udtalelse om,
»at Anstaltens Fond stedse skal for
blive separat, og ikke sammenblandes med noget andet Fond, samt at der aarligen
skal afgives en trykt offentlig Beretning om Anstaltens Tilstand.«
Denne Ordning sanktioneredes ved kgl. Resolution af 25 December
1847, hvorved det tillige paalagdes den daværende midlertidige Direktion at
overtage den fremtidige Bestyrelse af Anstalten og derhos snarest muligt at
indsende sit Forslag til de Modifikationer i den tidligere Plan, som vilde
blive en Følge af, at Anstalten blev kongelig garanteret, samt af, hvad der
blev vedtaget paa Generalforsamlingen.
Som Følge heraf nedsattes fra 1 Januar 1848 Præmierne for de livs
varige Forsikringer saaledes, at Tillæget til Nettopræmien blev 5 % i Stedet
for de tidligere 25, medens der ingen Nedsættelse fandt Sted ved de korte
Forsikringer.
I Løbet af Aaret blev der desuden tilbagebetalt de livsvarig
Forsikrede en Fjerdedel af hvad de i Femaaret
1 843—47 ialt havde ind
betalt som Præmie.
Ved Behandlingen af de Forandringer i Planen, som den nye Ordning
medførte, viste det sig nu, at foruden de ved Overgangen til Statsinstitution