155 / 405
140
DEN NUVÆRENDE ANSTALT 1 8 4 2 — 189 2
nødvendige Modifikationer vilde andre Forandringer ogsaa være ønskelige,
dels fordi Anstaltens Virksomhed herefter i det hele maatte betragtes fra et
noget andet Standpunkt end naar Talen var om et privat Foretagende, dels
fordi Erfaringen havde vist, at den oprindelige Plan havde enkelte Ufuld
kommenheder, som det var ønskeligt at rette.
Direktionen indsendte derfor
under 27 Oktober 1848 en helt ny Plan, der indeholdt følgende Afvigelser fra
den oprindelige, men forøvrigt i alt Væsentligt stemmede med denne.
Først udgik Bestemmelserne om Opsamlingen af Overskud og dettes
Fordeling som Dividende samt om den ældre Bestyrelsesform af Anstalten.
Dernæst maatte den Omstændighed, at Staten selv havde overtaget Garantien
for Anstalten, — hvorved Øjemedet kun kunde have været at ville bidrage til,
at alle dens Undersaatter fik saa billig og nem en Adgang til de Fordele,
Anstalten frembød, som var forenelig med dennes Sikkerhed, — have til
Følge, at der ingen Grund var til at søge Tilgang fra andre Lande til en
Anstalt, for hvilken Staten kun havde Ansvaret uden Udsigt til nogensomhelst
Fordel. Som Betingelse for Optagelsen maatte derfor kræves det undersaatlige
Forhold, og ikke Overensstemmelse i Mortalitetsforholdene, som fastsat i den
oprindelige Plan.
Da følgelig Beboerne af de nordlige Bilande og Vestindien vare ad
gangsberettigede, kunde der være Spørgsmaal om at afkræve disse en Tillægs
præmie. Dette fandt dog Direktionen ufornødent for Bilandenes Vedkommende,
hvor før heller intet Tillæg var fordret. Dette var derimod i Lighed med de
engelske Selskaber tidligere sket ved vestindiske Forsikringer, hvor en Tillægs
præmie af 4— 5 % af Forsikringssummen var taget.
Efter den Forbedring,
Sundhedstilstanden paa Øerne imidlertid havde undergaaet i de senere Aar,
ansaa Direktionen denne Præmie for altfor høj, og den vilde derfor, selv om
Anstalten var bleven privat, sikkert være bleven betydeligt nedsat. Da nu
Anstalten var kommet under samme Bestyrelse som Livrente-Anstalten, der
ikke forlangte nogen Tillægspræmie, ansaas det for rettest, at en saadan helt
bortfaldt, især da de Erfaringer, begge Anstalter hidtil havde gjort, heller ikke
talte for Nødvendigheden deraf.
Af lignende Hensyn var Tilladelsen til uden Anmeldelse at foretage
Sørejser nu udvidet til samtlige evropæiske Have.
Da man nemlig, saaledes
som Landets og dets Bilandes naturlige Beskaffenhed var, ikke kunde tænke
paa at forbyde det paa mange Steder eneste Kommunikationsmiddel, nemlig
Befordring i aabne Baade og mindre Fartøjer, saa syntes der heller ingen
Grund at være til at lægge Hindringer ivejen for de mindre livsfarlige Rejser