158 / 405
FJERD E AFSNIT: STATUTMÆSSIG ORGANISATION
I
43
den til Kassen for Kapitalindskudet udstedte Obligation afdroges i 6 eller 12
Aar. Selvfølgelig var der dog ikke herved Tale om Enkepension i teknisk
Forstand, der ophørte med nyt Ægteskab, ligesom Præmierne ophørte, saa-
snart en af Ægtefællerne døde, medens Kapitalafdragene til Enkekassen i alle
Tilfælde skulde indbetales, uanset den ene Ægtefælles Død.
Denne Tabel vedføjedes et Udkast til en Anordning om Enkeforsør
gelsespligten, der efter indgaaende Forhandlinger mellem Finants -Deputa
tionen; Kancelliet og Livrente-Anstalten forelagdes Roskilde og Viborg
Stænderforsamling i 1846 i Forbindelse med Udkast til en Pensionslov.
Førstnævnte Udkast henviste med Hensyn til, hvem Enkeforsørgelses
pligten paahvilede, til Plakaten af 22 Juli
1845, der atter henholdt sig til
»de
hidtil gjældende Anordninger
« ')•
Dog gjordes der den Indskrænkning, at
Pensionister og Vartpengenydende, der indgaa Ægteskab, nu fritoges, ligesom
Sagførere, Landinspektører, Landmaalere og Officerer ved Borger- og Brand-
korpser (med Undtagelse af Stadshauptmanden og Chefen for Brandkorpset i
Kjøbenhavn), idet disse Personer ikke skulde være pensionsberettigede. Paa
den anden Side skete der en Udvidelse, idet kun Mænd over 70 Aar fritoges,
medens Aldersterminen før var 60 Aar; dette kom af, at Pensionslovsudkastet
satte 70 Aar som det Tidspunkt, hvor en Embedsmand kunde forlange Pension,
samt at Livrente-Anstaltens Aldersmaximum var 70 Aar, medens Enkekassens
var 60.
Med Hensyn til Størrelsen af Enkens Pension henvistes i Udkastet
ligeledes til den ældre Ordning
(»en saadan Pension (Overlevelses-Rente), som
han forhen efter Anordningerne havde at forsikkre hende 1 den almindelige Enke
kasseO-
Som tidligere omtalt var det almindelige Princip i Fd. 4 August
1788 det, at der kun fastsattes et bestemt Indskud, i Almindelighed
' f
af den
aarlige Embedsindtægt, som skulde erlægges, og Enkepensionens Størrelse
varierede derfor efter Mandens og Konens forskjellige Alder.
Men ligesom
der i Forordningens § 3 udtaltes, at »
enhver, som har giort saa stort Ind
skud, at hans Kone har en femte Deel a f hans Indkomsters Beløb at vente, ansees
at have opfyldt sin Pligt og ikke være forbunden til videre
«, saaledes bestemtes
ogsaa ved flere Specialbud, foruden ved Plakat af 22 Februar 1826, selve
Pensionens Størrelse, som Regel '/5 af Gagens Aarsbeløb, og det maa derfor
1) Dette hang sammen med, at Udkastet til Pensionslov netop benyttede som Kriterium for,
om Vedkommende var Embedsmand, at han var forpligtet til at sikre sin Enke Pension.
I den
d. ¡5 Januar 1851 stadfæstede Pensionslov bortfaldt dette, og Enkeforsørgelsespligten gjordes afhængig
af, om Vedkommende efter Pensionsloven kunde betragtes som Embedsmand.