163 / 405
148
DEN NUVÆRENDE ANSTALT I 84 2— I 892
Livsforsikkringsanstalt frit for at forsikkre sit Liv for en Sum, der ikke udgjør
mere end det 25dobbelte Beløb a f den pligtige Overlevelsesrente, og ikke mindre,
end at den efter Hustruens Alder til enhver Tid er tilstrækkelig til i Livrente- og
Forsørgelses-Anstalten at erhverve hende en Livrente a f Overlevelsesrentens Beløb.
Policerne for disse Livsforsikkringer blive at deponere i Finantsministeriet, der
efter Mandens Død paaseer Kapitalens betryggende Frugtbargjørelse for Enken.
—
Ligesom den nævnte Overlevelsesrente vil blive udbetalt Enken selv i de Til
fælde, hvor Forsørgeren efter Anstaltens Plan ved sin Død betragtes som frivillig
udtraadt, saaledes garanterer Statskassen ogsaa, at i lignende Tilfælde den i For
bindelse med Policens Værdi dertil fornødne Del af Livsforsikkringssummen vil
blive anvendt til at sikkre Enken en Livrente af den pligtige Overlevelsesrentes
Størrelse
.«
Som Grund til denne Tilføjelse anføre Motiverne, at da det i mange
Tilfælde, særlig hvor Konen var svagelig, var uheldigt for Embedsmanden at
skulle sikre Overlevelsesrente, idet de indbetalte Præmier vare tabte, hvis
Konen døde først, var der i stigende Grad indkommet Ansøgninger om i
Henhold til Lov af
1851 § 2 at maatte sætte Livsforsikringspolicer som
Sikkerhed for Enkeforsørgelsespligtens Opfyldelse, og skjønt Finantsministeriet
fra Begyndelsen havde bevilget dette, naar Livsforsikringen androg det
25 dobbelte af den pligtige Overlevelsesrentes Beløb, var der senere sket et
Omslag af Hensyn til Selvmordsbestemmelsen i Livsforsikrings-Anstaltens Plan,
hvorefter en Livsforsikring ikke kunde siges at yde den fulde Sikkerhed,
som Lovens § 2 maatte forudsætte. I Loven af
1 851 siges der iøvrigt intet
om, at den pligtige Overlevelsesrente skulde beholde sin Gyldighed trods
Død ved Selvmord, Duel eller Henrettelse samt trods Svig ved Forsikringens
Tegning; men dette antoges som en nødvendig Konsekvens af den hele Ord
ning, idet der i Finantsministeriets Skrivelse til Anstaltens Direktion af
22 September
1854 udtales, at Bestemmelserne i Livrente-Anstaltens Plan kun
kunne anvendes paa de pligtige Forsikringer efter Lov af
1851, »
forsaavidt
nysnævnte Lov ikke derfor indeholder særlige Bestemmelser, der ophæve hine eller
kræve en modificeret Anvendelse.
« Det samme maatte naturligvis gjælde, naar
en oprindelig som frivillig tegnet Overlevelsesrente senere benyttedes som
pligtig Enkeforsørgelse, dog kun for den Dels Vedkommende, der blev
pligtig.
En anden Grund til at nægte Livsforsikring som Enkeforsørgelse var,
at Loven af
1851 ikke indeholdt nogen Hjemmel for Finantsministeriet til at
foreskyde Præmien herfor, saaledes som ved Overlevelsesrenten; i Lovfor