342 / 405
326
DEN NUVÆRENDE ANSTALT
1842— 1892
fordre det, vil Prognosen vel endog ofte stille sig meget gunstig.
Men det
maa erkjendes, at der neppe er nogen anden Sygdom, for hvilken det selv for
den erfarne Læge er vanskeligere at stille en sikker Prognose, da saa mange
og saa forskjellige Forhold i Forening udøve deres Indflydelse. Den bedste
Bekræftelse herpaa vil man netop ofte kunne finde i Anstaltens Attester; thi
selv fra anerkjendte Autoriteter paa dette Omraade kan man møde meget
afvigende Udtalelser om Tilfælde, der iøvrigt ligne hverandre i høj Grad.
Særligt for denne Sygdoms Vedkommende er det ogsaa næsten umuligt
at samle et nogenlunde paalideligt Materiale til Bedømmelsen af dens Indflydelse
paa Dødeligheden.
Som direkte Dødsaarsag findes den kun i et forsvindende
ringe Antal Tilfælde paa Anstaltens Dødsattester.
Men der er neppe Tvivl
om, at den indirekte udøver en større Indflydelse, der ikke kan kontrolleres.
Har man nu betragtet disse Forhold, da paatrænger sig uvilkaarligt det
Spørgsmaal: hvorledes er det senere gaaet disse Individer, der saaledes ere
bievne ansete for uskikkede til at optages i Anstalten? Har deres Leve
dygtighed i Virkeligheden været saa formindsket, at de ere døde i en tidlig
Alder, og ere de bukkede under netop for de Sygdomme, der ved Under
søgelsen syntes at true Livet? Besvarelsen af disse Spørgsmaal vilde frembyde
den største Interesse, ganske vist i første Række for Lægerne, saavel dem,
der have udstedt Attesterne, som for Anstaltens Læge, hvem det endelige
Ansvar paahviler; men ogsaa for en almindelig lægevidenskabelig Betragtning
vilde der heri kunne ligge en Kilde til Oplysning om mange Forhold, man ikke
har fuld Klarhed over. Som Regel faa vi imidlertid desværre aldeles intet Svar
paa disse Spørgsmaal; det overvejende Flertal af de forkastede tabes af Syne
og komme ikke oftere i Berøring med Anstalten.
Deres senere Skjæbne og
eventuelle Dødsaarsag kommer ikke til dens Kundskab, og man gaar glip af
den interessante Kontrol, de ellers kunde afgive.
Enkelte komme efter
kortere eller længere Tids Forløb paany til Anstalten, og vi saa jo ovenfor,
at adskillige vare bievne antagne senere, naar deres Helbredstilstand havde
bedret sig væsentligt.
Kun i ganske enkelte Tilfælde vedblive de forkastede at staa i Forhold
til Anstalten, naar de nemlig forud for Forkastelsen allerede havde tegnet en
Forsikring, der forbliver i Kraft, til Døden indtræder.
Anstalten kommer da
i Besiddelse af Dødsattesten, der altsaa kan sammenlignes med Lægens Ind
stilling om Forkastelsen. Af saadanne Tilfælde findes i Tidsrummet 1871— 90
88, der paa Grund af den Interesse, de frembyde, her meddeles udførligt.