339 / 405
NIENDE AFSNIT: M EDDELELSER FRA LÆGEN
323
værelsen af Tuberkelbacillen, eller hvor man i alt Fald maa nære Frygt for
en Infektion.
I nært Forhold til disse staar jo i mange Tilfælde, om end
ikke altid, B l od s p y t n i ng e n . Under denne sidste Klasse er opført alle de
Tilfælde, i hvilke Blodspytningen har været den egentlige Grund til For
kastelsen, uden at den fysikalske Undersøgelse havde opdaget noget abnormt.
Tager man Hensyn til Tuberkulosens kolossale Udbredning, — og en
senere Oversigt vil vise, hvilket betydeligt Antal af de i Anstalten Forsikrede,
der dø af denne Sygdom i en yngre Alder, altsaa trods den Sigtning, der
gaar forud for Antagelsen, — da vil man sikkert indrømme, at Anstaltens
Læge paa dette Punkt maa føle sig opfordret til at vise den største For
sigtighed, naar der hos den Forsikringsøgende opdages selv nok saa svagt
udtalte, lokale Symptomer paa denne Sygdom.
For begge disse to Klasser er i en egen Rubrik opført de Tilfælde, i
hvilke der tillige angaves at være forekommet »Brystsyge« i Andragerens
nære Slægt. Det er nemlig af Interesse at se, hvor stort dette Tal er i begge
Klasser, uagtet det naturligvis aldeles ikke har nogen absolut Værdi, idet man
vel nærmest kan antage, at det virkelige Antal er ikke saa lidt større. Hele dette
Spørgsmaal om de arvelige Forhold, der i saa høj Grad har Betydning baade
i al Almindelighed og særlig for en Livsforsikringsanstalt, er i de senere Aar
undergaaet betydelige Modifikationer siden Tuberkelbacillen blev fundet; navnlig
vil det jo nu være os muligt at stoppe enkelte Kilder til Infektion og derved
bidrage noget til at hindre Sygdommens Udbredelse.
Men paa den anden
Side er Smitstoffet i den Grad udbredt, og de Veje, ad hvilke det kan trænge
ind i Organismen, saa talrige, at man vel neppe nogensinde vil opnaa at
hindre den ganske.
Her træder da Spørgsmaalet om I nd i v i de t s s tør r e e l l e r mi ndr e
Mod t age l i ghed i Forgrunden, et Forhold, der altid vil beholde sin store
Betydning baade for denne og mange andre Sygdommes Vedkommende. Det
er utvivlsomt paa denne Maade, navnlig som en medfødt Modtagelighed, der
beror paa endnu ukjendte Forhold i Organismen, at vi maa opfatte det gjængse
Udtryk »arveligt Anlæg«, naar vi i enkelte Familier se flere Medlemmer, der
ikke altid kunne antages direkte at have smittet hverandre, angribes af Syg
dommen. Og da man umuligt forud kan ane, hvor langt denne Modtagelighed
strækker sig, er det sikkert berettiget at nære nogen Mistro selv overfor de
tilsyneladende fuldkommen sunde Individer i saadanne familier.
I hvilket Omfang man nødes til at tage Hensyn hertil er det umuligt
21
*