334 / 405
\
Da de ældre Anstalter kun optoge Forsikringsøgende til tarifmæssige
Præmier, opstod ofte den Vanskelighed ved Bedømmelsen, at der vel kunde
være et og andet at bemærke imod deres Helbredstilstand, saa at den ikke
kunde anses for at være ubetinget god, medens Manglerne dog heller ikke
vare af saa alvorlig Natur, at de maatte betinge en Afvisning.
1
slige T il
fælde hjalp man sig da med at tilbyde Andrageren Antagelse paa den
Betingelse, at han afgjorde Præmien enten ved et Indskud en Gang for alle,
eller i Løbet af et begrænset Antal Aar, 5, 10 eller lignende, alt efter Om
stændighederne. Herved opnaaede man jo nemlig, at Anstaltens Tab i T il
fælde af den Forsikredes tidlige Død blev noget mindre, end naar Præmierne
havde været beregnede som livsvarige.
Ved Oprettelsen af Anstalten af 1871 indførtes Antagelse til forhøjet
Præmie. Det hedder herom i Planen:
»Naar Anstalten paa de modtagne Oplysninger kan begrunde det Skjøn,
at den Forsikkringsøgendes Levesandsynlighed ikke er mindre end den sædvanlige
for sunde Personer a f samme Alder og Kjøn, kan Forsikkringen antages. Ere de
meddelte Oplysninger ikke fuldstændige, eller ikke aldeles tilfredsstillende, kan der
og tegnes Forsikkring mod en efter de tilstedeværende Forhold afpasset Forhøielse
i Betalingen til Anstalten, naar der kan skaffes fyldestgjørende Vidnesbyrd fo r, at
den Paagjældende ikke lider a f nogen Sygdom eller Svaghed, hvorved en tidlig
Død er at befrygte.
Naar fyldestgjørende Vidnesbyrd om Helbredstilstanden
senere kunne fremlægges, vil den nævnte Forhøielse kunne bortfalde
.«
Denne Bestemmelse aabner saaledes Adgang til Optagelse for mange,
der ellers vilde være bievne afviste; men i sin Udførelse og i sine Følger
indeholder den adskillige Vanskeligheder.
Medens nemlig Bedømmelsens to
Yderpunkter, pure Antagelse og Forkastelse, i mange Tilfælde staa klare for
Lægen, naar Andragerens Helbredstilstand enten er saa ubetinget god, at
der selv ved den omhyggeligste Examination og Undersøgelse ikke kan op
dages nogen Afvigelse fra det normale, — eller naar han paa den anden
Side lider af en Sygdom, der efter menneskelig Erfaring ikke kan forenes
med et langt Liv, ere alle de mellemliggende Tilfælde derimod ofte særdeles
vanskelige at bedømme. Dette har ogsaa Dr.
H o r n e m a n n
allerede frem
hævet i sin oven omtalte Beretning, før Oprettelsen af den nye Anstalt.
Der møder os jo nemlig her ikke blot Afvigelser fra det normale i de
mest forskjellige Retninger og Grader, og af højst ulige Varighed, der alle
} l 8
DEN NUVÆRENDE
ANSTALT
1842
—
1892