171 / 402
I det bespændte Bryst.
Suk paa din Læbe
doer.
Dit gyldne Fyldeshorn er svobt i natligt Slor.
G
F r e d f
du trbste dig 1 Det Tempel, han dig
bygged’
Paa Retfærds Klippegrund , detstaaer,
Omstraalet af hans Aand , for Hundredaar
betrygget,
Trods Havets Brus, der moddets Marmorfbdder
slaaer.
Ja , stor ved velgj orende Daad,
Det var du ,— du Mand som dode! —
Lad Voldsmand , tilbedet for glimrende Bxbde?
Omringet af Throner og Grave ,
afAltre og
Graad,
Ved alle sine Sejres Brag
Sig idel udodelig Skjændsel opdynge!
Og paa hin store Alvors - Dag,
Naar Konger skal med Rodmen Slaver mode
( ' 5 2 )