BernstorffsEftermæle

( 33 )

S A N G .

I sindig Vemods stille Klage

V o rt S u k er v en d t til H imm elen.

M en a k ! det S u k kam k a ld er ej tilb a g e ,

H am , K o n g en s, L an d ets, og v ort G jentofls V en.

O ! G u d ! kvi brast det s k a rp e , blide O je ,

D e r sm ilte fro for S an d k ed , R e t, og D y d ?

H v i kom u k o rt tilbage fra det H o je

H v er B o n , kvert O n sk e om lians L iv , vor F ry d ? —

D o g ! livo form aster sig og sporger

G u d , H erren , om kans sk ju lte R aad ?

H a n , som frem bragte A lt, som A lt forsorger,

H ans D aad — o j den er V isdom s hoje D aad.

H a n giver æ dle K u n d sk ab s-M æ n d til J o r d e n ,

for der a t virke K ra ft, og H eld, og F red .

H a n kald er disse M æ n d igjen fra Jo rd en

T il storre V irk e k re d s , til Evighed.