(
3 5
)
D i g , o
F redens G u d j væ re helliget det M in d e , vi
her give den fredelskende
B e r n s t o r f f
! D u gav
os
h am , og vi sk jo n n e paa D in G a v e ; th i D in e V elsig
nelser til os ved ham vare mange og store. D u tog
ham n u fra
os, og
vor Sorg, vor B ekym rin g nedlægge
vi for D ig ,
o
F a d e r ! D in F red væ re med a sj
Andægtige Dybtsörgende! >
3
Fred være
med eder!” saa tiltalede Jesus sine
Apostle, da han i deres Bedrövelse
over hans Dod, og i deres med Skræk
blandede Mismodighed forste Gang
efter sin Opstandelse saaes for dem
samtlige. Lad end dette Freds - Ön-
ske være Israeliternes, ja Osterlæn-
E
2