55 / 402
dingernes sædvanlige Hilsen ; fordi
Fred for dem og i deres Mund var
ligegjeldende med Lyksalighed i vor;
saa vide vi dog, at samme On-
ske Sagt og gjort af Jesu har den
Vægt og Vide, som det alene kunde
have af og ved ham, der kunde op
fylde det. ” Fred efterlader jeg eder,
»min Fred giver jeg eder; ikke som
»Verden giver, giver jeg eder; eders
»Hjerter forfærdes ikke, heller ikke
»forsage” : saa talede han i sit jordi
ske Livs sidste Ojeblikke til sine
over den forestaaende Skilsmisse for
færdede og angestfulde Disciple. Og
nu han er opstanden, lyder til dem
just samme Freds - Onske.
(
3 6
)