DommensDag

haft noget at gøre. Disse Agenter møder os, i

Henhold til deres Instrukser, ved Landgangen, for

at tjene som Vejvisere, og er paa Forhaand for

delte til de forskellige Kompagnier. Naar Byen er

i vor Magt, skal de desuden være behjælpelige

med at opslaa de Proklamationer til Befolkningen,

som vi medbringer.»

Generalen tænkte sig om et Øjeblik, saa tog

han et af Papirerne paa Bordet: «Ja,» sagde

han og vendte sig mod Obersten, «der er kun

tilbage at overgive Dem denne Angrebsbefaling.

Udførelsen hviler nu i Deres Hænder. Det er en

Selvfølge, at der handles med den største Energi

og Hurtighed; men et maa jeg dog til allersidst

paalægge de Herrer: Af Hensyn til de Planer,

som Hans Majestæt nærer med Danmark, maa

enhver muligt forekommende Modstand nedkæm

pes med den allerstørste Hensynsfuldhed — De

forstaar, kun flade Hug og Slag og lidt Kolbestød;

der skydes ikke, med mindre Selvforsvar absolut

maatte kræve det — jeg er overbevist om, at det

ikke kommer saa vidt. — Og saa paa Gensyn i

København, mine Herrer!»

Dommens Dag.