72 / 98
69
De stod alle stille et Øjeblik.
Man hørte ikke en Lyd.
Saa hvislede svagt en Signalfløjte lige i Teten
af Kolonnen, og i Hurtigløb sprang Soldaterne ind
igennem Porten.
Skildvagten gav et højt Vræl fra sig, inden
han, for et Kolbestød, faldt til Jorden, medens
Geværet sang hen ad Brostenene.
Folkene i den lille Kasernevagt lige ved Porten
blev overmandede, inden de naaede ud af Bygningen,
Kompagniets første Deling var straks svinget af til
venstre for at bemægtige sig Vaabenkamrene, medens
Resten stormede af Sted lige frem, mod Generalens
Bolig; paa Vejen brød en Underofficer og to Mand
ud for at sikre sig Telefonen hos Adjutanten i
Generalstok.
Adjutanten havde tilfældigvis sovet noget uroligt
ud paa Morgenstunden og laa halvvaagen, da han
hørte Skraalet af Skildvagten ved Norgesporten og
en ubestemmelig Tummel.
Løjtnanten sprang ud af Sengen og hen til
Vinduet. Han naaede lige at faa taget Gardinet
til Side og se Tropper løbe forbi i Mørket, da hans
Gadedør blev slaaet ind, og Vandstøvleskridt lød op
ad Trappen.
«Fjendtligt Overfald!» løb det forfærdet igennem
Officerens Hjerne.
Han fik fat i Telefonen og ringede op: «Amalien-
borgvagten!»