i
8 8 8
To Timer i 30 Graders Varme!
I46
Indv ie lse i
T ræ ngse l og
trop isk Hede.
Kongefam ilien
kommer!
18. Maj.
Kongefamilien
modtoges
ved Portalen af Udstillings
komitéen, der dog hu rtig t
trængtes tilbage af Gene
raler og K amm erherrer.
Kun Komitéens Formand,
Grev
Frijs,
holdt sig paa
første Række, sat og støt.
Indenfor i Vestibulen mod
tog D irektør
Philip Schou
de forskellige Honoratiores:
M inistrene med Hr.
E strup
i Spidsen, endvidere
Hørup,
Liebe, Corps diplomatique
o. a. Kun disse Honoratiores
fik Siddepladser. G ruppe
rede omkring det halv
runde Springvand tæ tnede
Masserne sig snart, og Gal
lerierne fyldtes med Damer
og H errer. Paa Terrassen
over den svenske Udstilling
v ar det imponerende Kor
og Orkester placeret, med
Komponisten
Lange Muller
i Spidsen. Varmen var no
get nær uudholdelig, men
man glemte Varmen for at se paa
de Kongelige, der nu traad te ind,
fulgt af en stor og glim rende Suite,
ligefra Generaler til Hoffets inti
Kongefam ilien og H onoratiores ved A abningshøjdeligheden
i U dstillingshallen.
meste Embedsmænd, P ræ sten og
Lægen. Saa slog Lange Muller an,
og Koret satte i med Chr. R ichardts
Indledningshymne:
H ovedgaden
p a a
U dstillingen set ned mod Vesterbro, hvor man skim ter D agm artheatrets Kuppel
i Baggrunden. Til højre ses H ovedbygningen og den russiske Pavillon, til venstre Carlsberg
B ryggeriernes M odel af Nikolaj Taarn m ed Spir.
Voldene faldt
—
og paa
Skansernes Plads
staar et Bjælkepalads
med de Tusind Vimpler
og Ruder!
Hvor det stormed en Nat
blev Kartoven forladt,
bygger Svalen som Fredens
Bebuder! . . .
Det hjalp svæ rt paa Aku
stiken, at det mægtige Rum
v ar fyldt med Mennesker,
— Tonerne fik nu en Kraft
og Farve, som man slet
ikke havde h ø rt noget til
paa Prøverne. Til Trods
for, at Kantaten maa siges
at være vellykket og k a ra k
terfuld, sænkede Matheden
sig dog over Forsam lingen,
hvis allerstørste Del m aatte
paahø re Musiken staaende,
— i
to Timer
og i
30 Gra
ders Varme!
E fter K anta
ten holdt Grev F rijs den
officielle Indvielsestale, i
hvilken han pegede paa
Aaret 1888’s Retydning, ikke
blot som Udstillingsaar, men
som 100-Aaret for Stavns-
baandets Løsning og 25-
Aaret for Kongens Rege
ringstiltrædelse.
Med faa Ord erklæ rede Hs.
Majestæt Kongen d erpaa
Udstillingen for aaben, og
saa begyndte den kongelige
Families første og lange
Gennemvandring af Udstillingen.
De høje H erskaber dvælede især
ved den imponerende
Russiske A f
deling.
Her hos Russerne var der
Stemning over Billedet: Montrene,
hvis Skatte mæ tter Øjet med Skøn
hed, de stræbende Vaser paa de
mørkerøde Fundam enter, Kummerne
af Emaille, Lam perne paa Fødder
af Lapis Lazuli; og imellem dem
guldskramm ererede Sendebud, Uni
former, Damer med Kæmpebuketter,
et hensynsløst Flor af Roser, Ge
sandt og A ttachéer i Buk . . . . og
overalt, ved de skønneste Genstande
lyder Grev Toils Ord: »— tilhører
Hendes Majestæt Kejserinde Dag
mar«.
I Maskinafdelingen aabnedes Ud
stillingen ved, at Hds. Maj. D ronnin
gen trykkede paa en lille Knap;
straks lød Fløjterne i Kor, Hjulene
svingede, D rivremmene smeldede
o. s. v. I Mælkeriet blev der serveret
Mælk for de høje Besøgende, — i
slebne Krystalglas med Krone! Og
saaledes blev Afdeling efter Afdeling
aabnet. Omsider kørte de Kongelige
bort, og Publikum strømmede ind til
alle H erlighederne, ikke m indst til
Tivoli, der for fjorten Dage siden
laa dækket af Snesjap, men som nu
pludselig er sprunget ud i den varme
Sol, et vidunderligt Eventyr i sig selv.




