152 / 272
i
8 8 8
Kærligheden og Døden
Axel Lundegård:
D e t bankede. D ø ren aabnedes. Udenfor stod
V ictoria B enedictsson i hvid N a td ra g t, og saa bleg,
a t A n sig te t lyste i H alvm ø rket.
D irrende af H je rte ts U ro sagde hun, a t hun
havde ta g e t Gift. (D e t v ar M orfin ). H endes Be
slu tn ing om a t ville dø, stod fast, men hu n følte
en ubetv ingelig A ng st, og bad om, a t jeg vilde
vaage over hende --------
I de følgende D age ud fø rte N a tu ren selv det
R edningsvæ rk, som en Læge skulde have fore
skrevet.
Dagbogen.
io .
J a n . : Som i en D røm hu sk e r jeg, a t G. B.
saa op til m ig om Fo rm iddagen. Jeg gik i en
Morfinrus.
i
6
. o g
1 7
. J a n . : T id en gik.
Selvmordet den 23. Juli 1888.
(A f A fsked sb revet til Axel L undegård .)
- V * * *t “‘ ^
9
w , o tti
¥
ryuLr
s
'
O
OUW A U iA
r\^t
I
ClLAAAJlCU.
l\A. f
i
/C
f\f>~ ■
^
Km,
^V^IX AA-J
l
J ^O - AjLtJubDuL
.
b / t n _ /'* el/Ljf-
t L ujjdb^ !Vcwjuoi *■ *-*■* •
.
i<W»-
.
^
a
J~.
fxA*.
^<-»
•
u i W J - ^^
' - J r
gjtø- A^«
j
C
a
-
v
L
c
| Jcu^k |
1
A\aA*a. jo j . ittrviwivtA. itu iL .
"tjcH Lj/vw/w i, o L lJ- '}-4A'tiL
I A-*-
*-*-
(L©-*A<
j
L
a
.
Q
l
A{
il/CAAAA-A tit*
•U^UkJLK*.
«
Q u L n^ /WLLj(Ju
^1
i
C rv v jJL fe ^ JU ^ *^L
.
ToUoJ-
^
clxt x
•
i w j u a a J a a a
<*
v
~
cL l*. 'vLc«»-U.
,
*%■
|
Q , ^ dU .
-a^ulxx A x te.
L ' v Æ r t w C -
- ^ Æ ' 1’ «'•%
.
. e . n .
* ^ < 7
— - b /
V * * -
I
I
v
ft
a
*
htKAA*/ AXK_
^
/lUAA^ " ' [ J ^ o
^
Aix.<jJe) oCtT ftX^.
1
Ernst Ahlgren død.
København den 24. Juli 1888.
Den svenske F o rfatterinde F ru V i c t o r i a B e n e
d i c t s s o n født Bruzelius, kendt under Pseudo
nym et E rn st Ahlgren, er i Gaar afgaaet ved Dø
den. H un havde selv berøvet sig L ivet, og blev
fundet død i sit Væ relse paa Leopolds H o tel i
H ovedvagtsgade. F ru Benedictsson var født
6
.
M arts
1850
i Skaane og blev saaledes
38
A ar gam
mel.
1871
giftede hun sig med den
28
A ar æ ldre
P o stm ester Benedictsson i Hørby. H un efterlader
sig en Søn og fem Stedbørn.
F ru Benedictssons F o rfatterskab stræ kk er sig
kun over de sidste fire Aar og om fatter Rom a
nerne »Pengar« og »F ru Marianne«, nogle m indre
Skildringer »F rau Skåne« og »Folklif och små-
beråttelser«, sam t et P roverbe »I Telefon«, alle
vidnende om hendes Intelligens, fine Følsomhed
og skarpe Iagttagelsesevne. Der er tillige ofte et
forfriskende D rag af H um or over hendes Skildrin
ger. I sit private Liv, der endte saa tragisk , blev
hun ikke skaanet for Skuffelser og Sorger, dertil
kom en alvorlig Sygdom, en Hofteskade, der
tv ang hende til i lange P erioder a t holde Sengen,
ofte voldte hende store Smerter, og til T ider nødte
hende til a t bruge K rykker.