S_Københavnerliv

Kammerherre Fallesen paa Falderebet?

1889

Lange

Muller,

Holger

Dracti-

mann

og Ernst

v.d.Recke

retter An

greb mod

Kammer

herre

Fallesen.

H olger Drachm ann staar foran det kgl. Theater og truer ad Kamm erherre

Fallesen, der ses oppe i Vinduet.

Komponisten

Lange Miiller forlanger sin

Opera »Jeanna« tilbage fra

Det kgl. Theater.

I to Aar har Partituret

sanket Støv i Theatrets

Arkiv.

10. Februar.

Kom ponisten P. E. L a n g e

M iille r har tilsk r e v e t Det kgl.

T h ea ters C h ef o g forlartgt sin

H ela ften s - Opera »Jeanna« til

b a g e. M otiveringen er den, at

Operaen fo r to Aar sid en b lev

in d lev eret til T h ea tret og strax

an tag et, m en sid en har den faaet

Lov til at sank e S tøv i A rkivet.

Den unge Komponist, hvem

T h eatret bl. a. sk y ld er Musiken

til »D er var engang — «, fø ler

sig m eg et ild e b ehand let og har

nu k ræ vet sit Værk tilb ag e.

Drachmann kalder Kammerherren

for „en parisificeret Bornholmer14.

20. Februar.

Hr.

Holger Drachmann

h a r i en

Artikel i »Morgenbladet«, med Titlen

»En Handske«, rettet et stæ rkt An

greb paa Det kgl. Theaters Chef.

Bl. a. skriver Digteren:

»Kammerherre

Fallesen

betragter

Skuespillerne som Gøglere, F o rfat

terne som servile Supplikanter, Kri-

tiken som Klake, Publikum som et

Pensionat, der akkurat skal have til

Føden. Theatret er

hans,

en finere

Café chantant, hvor fremmede Po-

tentater væsentligst skal »mores«

efter Taflet og før Souper’en . . . .

den Mand

maa

gaa!«

I en senere Artikel i samme Blad

k arak teriserer Hr. D rachm ann Kam

m erherre Fallesen *som

»en parisifi

ceret Bornholmer«

»en evig-ung

Blæse-være-med-det-hele«.

Endnu en misfornøjet Digter.

Holdt for Nar af Kammerherren

i tretten Aar.

16. Marts.

Foruden

Holger Drachmann

Lange Muller

rykker Digteren

v. d.

Recke

nu ogsaa i Leding mod The-

aterchefen, Hr. Kamm erherre

Falle

sen.

Angrebet fandt Sted i Gaar i

Form af et 7-spaltet Indlæg i »Dag

bladet«. Hr. v. d. Recke beklager sig

over, at han i samfulde 13 Aar er

blevet holdt for N ar af Kammer

h erre Fallesen, som bl. a. ikke h a r

villet spille hans Stykke »Knud og

Magnus«. Et andet af hans Stykker,

»Kong Liuvigild og hans Sønner«,

blev taget af P lakaten efter kun fem

Opførelser, skønt kyndige Folk

sagde, at det v ar ved at spille sig

op. Endelig maa det erindres, at

Hr. v. d. Recke h a r skrevet Teksten

til den Opera, »Jeanna«, som Lange

Muller efter flere Aars Ventetid h ar

taget tilbage fra Det kgl. Theater.

En Theatercafé i Det kgl. Theaters

Magasinbygning.

Brygger Jacobsen forsøger at faa

Øl-Monopol.

Februar 1889.

Byen h a r faaet en ny Restaurant,

endogsaa i selve Det kgl. Theater,

det vil sige i Magasinbygningen paa

H jørnet af Holmens Kanal og Ko

lonnaden. Idéen til denne T heater

café skyldes Theaterchefen, Kam

m erh erre

Fallesen,

der h a r regnet

med at forbedre Det kgl. Theaters

Budget med Lejeindtægten fra denne

Café. Da det im idlertid viste sig

umuligt for K amm erherren at faa

nogen L ejer til at bekoste Ombyg

ningen, der efter Sigende andrager

mellem 20 og 30,000 Kr., tilbød B ryg

ger

Carl Jacobsen

at paatage sig

denne Udgift, mod at Theatercaféen

kun udskjænkede 01 fra Ny Carls-

berg. Dette Monopol er im idlertid

faldet Byens øvrige R estauratører

for Brystet, og Hr. Jacobsen maatte

trække sig tilbage, hvorefter Kam

m erherrens Theater-Budget mod

Forventning er bleven belastet med

den nævnte Sum.

Theatercaféen er dog nu bleven

aabnet og præ senterer sig hyggelig

og smagfuld, udsmykket som den er

med Holbergske Scenebilleder af

Bernhard Olsen.

K a m m e r h e r r e n

parerer.

Og han bliver — trods alt!

K amm erherre

Fallesen

h a r i »Ber-

lingske Tidende« svaret sine Angri

bere med at henvise til, at Hr.

Drachmanns

Følelser for ham mæ rk

væ rdigt brat er skiftet, da det dog

ikke er meget mere end et Aarstid

siden, at samme F o rfatter udtalte

sig i meget rosende Vendinger om

Theaterchefen.

Omslaget,

mener

K amm erherren, maa forklares ved,

at Hr. D rachm ann i den seneste Tid

h a r faaet to Stykker, »Esther« og

»Tusind og een Nat«, forkastede, da

disse Stykker viste sig umulige for

Scenen i deres nuværende Skikkelse.

K amm erherren gaar meget let hen

over Dr.

Reckes

Angreb, som han

mener uberettiget, da Stykkerne selv

næppe lad er sig forsvare, men han

beklager, at Komponisten

Lange

Miiller

føler sig fortørnet. Den lange

Ventetid skyldes udelukkende, at

Det kgl. Theaters Repertoireplan

maatte indrettes efter Hr.

Ødmanns

Gæstespil, der netop var ved at af

sluttes, og det gjaldt om at byde den

fejrede svenske Sangergæst passende

Opgaver, hvilke ikke fandtes i Hr.

Lange Mullers

Opera.

166