170 / 272
Atter forliser en Thingvalla-Amerikabaad
1889
|iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiniiiiniii|
1Thingvalla-Selskabets |
|
nye storeDamper |
1 „Danmark" forliser 1
| med 700Passagerer.)
Ti frygtelige Dage
1
1
uden Efterretning om
1
1
Katastrofens Omfang.
1
13. April 1889.
|É
g
Damperen „City of Chesfer" |
g
melder, af den i Aflanferhavet
f§
H har truffet Damperen „Dan* |
g mark" drivende og forladt af |
M
Mandskabet. Agterdækket var |
g bortskyllet og Sejlene sønder- |
j revne.
iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiin
Meddelelsen spreder Rædsel blandt
de 700 Passagerers Paarørende.
Ingen yderligere E fterretn inger er
indløbet. De 700 Passagerers Skæbne
uvis. Den nye Katastrofe for Thing-
valla-Selskabet h a r vakt Panik paa
Børsen.
Stadig intet Nyt.
14.
April.
Uroen vokser. Selskabet h a r sta
dig ingen E fterretninger.
15.~16.-17. April.
Spændingen uudholdelig. Endnu
intet Nyt.
18. April.
Det er nu konstateret, at det for
liste Skib er »Danmark«. Intet vides
om Katastrofens Omfang, om P as
sagerernes og Mandskabets Død eller
Redning er det umuligt at faa nogen
Besked.
19.—20.—21. April.
Man ved kun, at den store Dam
per er gaaet ned m idt ude paa At
lanten. Om de 700 Mennesker intet
nyt.
Alle frelste!
en vidunderlig Redning.
23. April.
Som en vidunderlig Paatkehilsen
kom endelig i Gaar det glædelige
Budskab: Alle frelste. Passagerer og
Besætning optagne af et passerende
Dampskib „Missouri" af London.
Thingvalla-Selskabets store nye Amerika-Damper »Danmark«s Forlis paa Atlanterhavet
Alt Haab ude -
men saa kom Frelsen
i sidste Øjeblik.
30. April.
800 Sømil fra New Foundland
knækkede
Danmarks
Skrueaxel. Det
skete d. 4. April, Eftm. Skibet be-
yndte at lække. Der var svær Sø.
ituationen betænkelig. Trods Ar
bejdet med Pumperne steg Vandet
i Skibet. Mange græd og lagde sig
paa Knæ i Bøn. I Løbet af Natten
blev Katastrofen uundgaaelig, Kap-
D e to Skibskaptajner, der har indlaet sie
uvisnelig; Hæ der: »Danmark«s Fører Kaptajn
Knudsen (siddende) og; den engelske Damper
»M issouri«s Fører Kaptajn Murell.
tajn
Knudsen
blev klar over, at Skibet
var fortabt. Der pumpedes af alle
Kræfter, men forgæves, næste Dags
Eftermiddag var ethvert Haab ude.
Da kom Redningen, den lille engelske
Fragtdamper »Missouri«, hvis Kap
tajn
Murell
dog kun kunde tage 20
Passagerer om Bord — 20 af 700!
Men han tog den synkende »Dan
mark« paa Slæb.
En enestaaende
Sømandsdaad.
Den 6te om Morgenen var Stillin
gen om Bord i »Danmark« uhold
bar. Da udførte de to Kaptajner og
Skibsofficererne en Sømandsdaad,
der er deres uvisnelige Hæder: uden
mindste Uheld, midt ude paa det
stormende Atlanterhav, bragte de
over 700 Mennesker fra det ene Skib
til det andet.
En Fødsel
paa det aabne Hav.
Umiddelbart efter Overføringen af
de Skibbrudne til »Missouri« fødte
en af de kvindelige Passagerer en
lille Pige, som fik Navnet: Atlanta
Missouri.
Passagererne landsat.
Halvdelen af Passagererne er nu
landsat paa Azorerne, Resten førtes
videre til Amerika, hvor Kaptajn
Murell
modtoges med store Æ res
bevisninger. F ra den danske Konge
h ar han faaet Ridderkorset.
171