209 / 272
Et hæderligt Aar for København
1891
To danske Opfindelser
paa Bogens Omraade.
De drages frem fra
Forglemmelsens Mørke.
Januar.
Paa Bogudstillingen i Industrifor
eningen imponeres man af Bøger,
Billedtryk og Bogbind fra Alverdens
Lande og af de allernyeste typogra
fiske Maskiner.
Men m idt imellem den in ternatio
nale Maskinteknik ser man to Ting,
som kan faa det danske H jerte til
at banke. Det er to danske Opfindel
ser, som vi selv h a r glemt, og som
det er Bogudstillingens Fortjeneste
at have draget frem i Lyset.
Lauritz Brandts
Skriftstøbemaskine.
Brandt,
der blev født i Svendborg
1807 og døde h er i Byen ifjor, op
fandt denne Maskine i New York i
Begyndelsen af Fyrrerne, og den
trængte sn art igjennem de fleste
Steder. Det udstillede Exemplar h ar
været i Brug fra 1846, da det blev
patenteret h er i Landet, og til 1873.
Chr. Sørensens Sættemaskine.
Ved Siden af staar
Chr. Sørensens
Sættemaskine, en snild Indretning,
der gjorde stor Opsigt ved Udstillin
gen i P aris 1855 og h a r tjent som
Forbillede for flere lignende Maski
ner. Selv v ar den for fintmærkende
og kompliceret til ret at kunne faa
praktisk Anvendelse.
Byens Raad.
2.
Januar.
Et Tilbageblik over sidste Aars
Arbejde i Borgerrepræsentationen
viser, at 1890 i Kommunens Annaler
vil blive nævnt med Hæder som As
faltens og de første renlige F lytte
dages Aar, for Indførelsen af g ra
tis Musik for Ubemidlede om Som
meren, for Tilskudet til Mellem
skolen og for Aabningen af Botanisk
Have.
Paa Debetsiden staar Beværternes
forgæves Kamp for en rimeligere
Lukketid, de gamle Skader paa
Kvægtorvet og i Slagtehusene med
den elendige Belysning og Modstan
den mod almindelig Indførelse af
Skolebade.
I Aar og Dag h a r man forhandlet
om Højbroplads, om monumental
eller ikke-monumental Udsmykning,
om Buskadser og Springvand og
Søjler med herlige Kapitæler — ind
til man naaede til det Resultat, at
Højbroplads kunde blive, hvad den er.
Der var kraftige Ønsker fremme
om at forhøje Indkomstskatten. De
vise Fædre mente, at det vilde ikke
gaa med de tre Procent, n aar Folk
vilde have Asfalt i Gaderne og fine
Skoler og Kloaker, der ikke for
pestede Luften.
Spørgsmaalet er stadig svævende
— og truende! Det vil sikkert i lange
Tider blive det staaende Punkt paa
Dagsordenen. Og
det
turde være
Aarets største kommunale Begiven
hed.
Vejviseren.
3.
Januar.
For første Gang bringer Vejvise
ren Navnene paa Telefonselskabets
Abonnenter. Næsten alle Grosserere
h ar Telefon; det vil befindes rim e
ligt, medens det næppe vil vække
Forbavselse, at ingen B arber eller
L igtorneoperatør er saa lykkelig.
Derimod vil det undre, at kun otte
Sagførere, tre Læger og slet ingen
Skomagere eller Skrædere er i Be
siddelse af dette praktiske Apparat.
Sportsinteressen:
Antallet
paa
Cyclefirmaer er gaaet op fra fire til
ni. Verdensby: Tolv F irm aer leverer
elektriske Belysningsanlæg mod kun
syv ifjor.
Hansen,
der i mange T ider h a r
været dominerende, er blevet distan
ceret af
Petersen,
der holder Téten
med 35 Spalter, Hansen h a r
3392
,
Nielsen
28,
Jensen
27,
Olsen
12 og
den én Gang saa berømte Hr.
Søren
sen
kun stakkels 7.
I Aar vil Vejviseren vinde Publi
kums H jerter med Kortet over
Kjø-
benhavn-Frederiksberg,
som vi i
mange Herrens Aar forgæves h ar
sukket efter.
N. J. Fjord død.
4.
Januar.
Kl. 9^2 i Form iddag døde Landbo
højskolens D irektør
Niels Johannes
Fjord
efter en Operation paa F red e
riksberg Hospital.
N. J. F jo rd fødtes paa Holmsland
i Ringkøbing F jord d. 27. April 1825.
Hans F ader var Skolelærer, og der
v ar 10 Søskende.
20 Aar gammel blev F jord Skole
læ rer. I 1858 tog han Eksamen ved
Polyteknisk Læ reanstalt og blev
N . J. Fjord.
um iddelbart derefter Docent ved den
nyaabnede Landbohøjskole. F jord
læ rte os at koge i »Høkasse«, der-
paa kom den F jo rd ’ske Dampgryde
og Forsøgene med Centrifugen. I
1882—83 opførtes Landbohøjskolens
Laboratorium for landøkonomiske
Forsøg. For dette blev F jo rd Leder.
Hans Navn er gennem det rige Ar
bejde, der fulgte i dette Laborato
rium , nøje knyttet til Landets Ud
vikling i Mejeri og Landbrug i de
sidste 20 Aar.
Ligbrænding forbudt.
17.
Januar.
Igaar faldt Højesterets Dom i den
store LigbrændingSsag. Dommen gi
ver _ som man kunde vente — Mi
nisteriet Medhold, og det er saaledes
forbudt h er i Landet at brænde Lig,
saalænge de nugældende Love paa
dette Omraade bestaar.
2 I O