225 / 272
Altfor bogstaveligt: At dø i Skønhed!
1891
Et Digterord skaber
Selvmordsmani.
Der gaar næsten ikke en Dag, uden
at Pressen melder om et eller flere
Selvmord — ofte under særlig paa
faldende Former. En ung Pige tog
saaledes Livet af sig i Brudekjole,
og den unge Forfatter
Laurids
Bruun
søger nu i
Berlingske Tidende
at give et videnskabeligt statistisk
Bevis for Selvmords-Smitten. Der
rettes hæftige Angreb paa Henrik
lbsen, der har ladet
Hedda Gabler
»dø i Skønhed«.
Dyrenes Død
for kongelig Haand.
12.
September.
U n d e r
Kongejagten
paa
H ve e n
skrev
de
fyrstelige Gæ ster deres N a vn e paa første Side
i K irkebogen.
H e r er to lv fornem m e A u to gra fer fra H ve en -
Jagten.
Det Ø V E R S T E N a vn er C za r
Alexanders,
derefter følger
Christian den Niendes
og
K ong
Georgs,
S torfyrsttron følgeren
Constantin,
K ro n
p rin s
Frederik,
P rin s
Georg
af W ales, P rin
serne
Georg
og
Nicolaus
af G ræ kenland, P rin s
Christian
og P rinserne
W ilhelm
og
Hans.
Boulanger skudt sig
paa sin Elskerindes
Grav.
1. Oktober.
Paa Ixelleskirkegaarden ved Brys-
sel har General B o u la n g e r den 30.
September Kl. 11,30 skudt sig. Gene
ralen dræbte sig paa sin Elskerinde
Mme B o n n em a in s Grav ved at skyde
sig gennem Øret.
General Georges-Ernest-Jean-Marie
Boulanger, var fedt den 29. April 1837
som Sen af en Advokat, blev efter en
straalende militær Karriere i 1886
Krigsminister. Hans senere Bedrifter
afslerede ham som en fantastisk Even
tyrer, og hans Rolle som Ferer for det
national-republikanske Parti skaffede
ham vel en Overgang betydelig Indfly
delse og stor Popularitet, men snart
var hans Rolle udspillet. Han rejste da
med sin Elskerinde Madame Bonne
mains til Bryssel, hvor hun dede for
to Maaneder siden. Og nu har han fulgt
hende i Døden. Selv i sit sidste Øje
blik var han en tragisk teatralsk
Person.
En uhyggelig Koncert.
Mme. T re b e lli’s tra g isk e
A fsk ed stu rn é.
18. August.
Den længe bebudede, senere af
lyste og atter annoncerede Trebelli-
Koncert fandt Sted iaftes i Klampen-
borg Koncertsal.
Uhyggeligere Koncert har sikkert
aldrig fundet Sted herhjemme, om
den overhovedet noget Steds kan
paavises.
I indviede Musikkredse har man
længe været klar over, at Mme
Tre
belli
har haft et apoplektisk Anfald
med efterfølgende Lammelse i den
ene Side, men man sagde dog til sig
selv, at naar Mme Trebelli i det hele
taget var i Stand til at synge, kunde
det ikke være saa slemt.
Men det var endnu værre, end der
var blevet fortalt. Fru Trebelli blev
Fod for Fod ledet ind bag en For
skansning paa Scenen. Det var al
ledes tydeligt, at hun var lam. An
sigtsudtrykket var forfærdeligt sløvt
og intetsigende. Saa begyndte Fru
Trebelli at synge. Det var til at
græde Blod over. Af den fordums
saa herlige Stemme var kun en Fo
nografs flakkende Rester.
Hvem bærer Ansvaret for, at et
sygt Menneske saaledes gives til Pris,
og et intet anende Publikum spæn
des paa Pinebænken. En eller anden
maa gøre Fru Trebelli forstaaelig,
at hun maa tage Afsked med sin
Afskedsturné. Lad Fru Trebelli leve
i Fred, og lad den én Gang saa
skønne Røst faa Lov til at dø i Skøn
hed — d. v. s. i Stilhed.
%tx>
t ^RønØtb!
© rtR ftf bagftg
£ t
6
gffee
B w e o æ R f i t r .
1
£ag benn« „£tt>ex>«RRer“
03
npb bag*
ftg benn« ffgrRenbe ©rtR, ba tuf £tnø*
Rraffen og forbumø Q?ef
6
eftnbenbe
atter venbe ttfllage.
.
226