226 / 272
Georg Brandes fejres
—
1891
Fakkeltoget i Koncertpalæets Gaard til Dr. Georg Brandes, der staar med
Festdeltagerne paa Balkonen.
Fakkeltoget til
Dr. Brandes.
26. O k to b e r.
. . . V ed F e ste n for D r. G.
B r a n d e s i K on ce rtp a læ e ts L o
kaler i A ftes i A nledn ing af
25
-
A a rsd a g e n fo r U dg ivelsen af hans
første Bog b rag te s der h am et
F ak k elto g af A rbejdere, S tud en
te r og andre, der ikke havde k u n
n e t deltage i F e stm a altid e t. T o
get ta lte om tren t
1000
D eltagere.
E fte r A fsyngelsen af en Sang af
O s c a r M a d s e n , h o ld t O ver
re tssag fø re r O s c a r J o h a n s e n
en T ale til Dr. B randes.
Georg Brandes i 1891.
Oscar Johansens
Fakkeltale.
»Arbejdere, Kunstnere og Studen
ter, vi hylder Aandens Høvding i
Norden, unge Hjerters glødende Be
gejstring lægger vi paa det Aner
kendelsens og Taknemlighedens Baal,
der iaften slaar sine Flammer højt
op om Navnet Georg Brandes. Vi er
de ideale Magters Bepræsentanter i
vort Samfund. Vi er Frihedens og
Retfærdighedens menige Hær. Som
saadanne svinger vi vore Fakler til
din Ære, et ringe Genskin af det
Frihedens og Retfærdighedens Fak
keltog, Du ser glødende lyse i vore
Hjerter og Tanker, i de mange Tu
sinders, hos hvem en Gnist af Din
Aand har tændt en Flamme, der al
tid voksende, altid stræbende opad,
aldrig vil dø.«
Tak for de Fakler!
Tak for De tændte dem og bar
dem. Lad dem flamme højt, lad dem
lyse vidt. Fakler i Natten betyder
Haab i mørke Tider. Det er smukt,
at Arbejdere, Kunstnere og Studen
ter i Forening bærer Fakler. Bliv i
Vanen, saa faar vi Lys. Lad dem
lyse, lad dem varme, lad dem sætte
Ild paa Fordomme og Løgne. Tak
for de Fakler, lad dem flamme højt
lad dem lyse vidt.
. . .
Georg Brandes.
Georg Brandes.
(Slutningen a f Holger Drachmanns
H yldestdig t).
Champagne h a r du skænket
for os i Ungdom s D age;
der sta a r endnu om Læben
en liflig Duft tilbage.
Jeg svæ lger dem, de Perler,
der kred ser i din D rue —
jeg føler tyveaarig t
d i t H je rte i dem lue.
P a a vore Ungdom sm inder
jeg holder ensom t Gilde —
jeg rejser m ig og drikker
din Skaal her i det stille.
Fred og Forsoning.
Holger Drachm ann
h a r m ed sit H yldestdigt
til
Georg Brandes
rakt en forsonende H aand til
U ngdom svennen, som han i de senere A a r h a r
staaet haardt im od. Ogsaa m ed
Schandorph,
D r. Brandes’ ivrig e Vaabendrager, h a r D ra c h
m ann udsonet sig, og endelig holdt Professor
H arald Høffding
ved Festen i Koncertpalæ et en
sm uk Ta le til Brandes, m ed h ve m han sidste
A a r tog saa drabelig en D yst i Nietzsche-Sagen.
Atter det skilte — : Drachmann med
Brandes og Schandorff.
(Punsch.)
227