232 / 272
Noter og Nyt i Aarets Løb
1892
R aadhu sp lad sen med den ny B rand station i B agg runden .
j
3/ay.
Igaar holdt Brandmændene Flyttedag fra Nikolaj- og Gothersgadestationen til det kommunale Palæ ved Vestre
Boulevard. Heldigvis var der ingen Ildløs paa Færde i Byen, mens Flytningen stod paa; paa den ny Brandstation
findes nu to Dampsprøjter, tre Haandsprøjter og en Stige. Vagtmandskabet vil komme til at bestaa a f 35 Mand
foruden Kuske, Ordonnanser, Telegrafister o. s. v.
Emil Holms Debut.
Cornelius Petersen debuterer.
Fra Køkkenkarl til Operasanger.
fra. Det kneb med rytmisk Sikker
hed — men Stemmen er god og køn.
Publikum var ganske overordent
lig velvilligt overfor Hr. Petersen
og klappede stærkt af ham.
C o rn eliu s Petersen.
23. Maj.
Rød Lygte lønnede iaftes Det kgl.
Teaters Genoptagelse af »Carmen«
efter rum Tids Forløb.
Frøken
Packness
sang saa natur
ligt og kønt, at det ikke kunde andet
end vække stærkt Bifald.
Og saa var der en hel ny Debu
tant: Hr.
Cornelius Petersen,
i sin
Tid hos å Porta i Køkkenet, nu To-
réador i Bizets Opera. Hr. Petersen
saa god og paalidelig ud. Selve Bra
vurnumret, den velkendte Toréador-
Vise, kom Hr. Petersen, trods be
tydelig Ængstelse, meget ordentligt
En ny dansk Operakomponist.
August Enna faar stor Sukces paa „Heksen".
25. Januar.
Det skal siges straks: Debutanten
Aug. Ennas
Opera »Heksen« er langt
værdifuldere og af langt større Be
tydning for Teatret end de to ældre
Kolleger, Hornemanns »Aladdin« og
Lange-Mullers »Jeanna«.
Vi har i
Enna
med ét Slag faaet
en Komponist med ualmindelige
Ævner for skabende Musik, ganske
særlig den dramatiske, saa ualmin
delige, at »Heksen« næst efter Heises
»Drot og Marsk« er den eneste
store, danske Opera med virkelige
Livsbetingelser og paalidelige Ud
viklingsmuligheder-, som vor Gene
ration har. frembragt.
A u g u st E n n a .
12. Marts.
Som Landgreven i »Tannhåuser«
debuterede i Aftes den unge Bassist,
Hr.
Emil Holm,
der h ar vakt Opsigt
ved forskellige Koncerter.
Kun to Ting maa Hr.
Holm
straks
advares imod: han har et aldeles
tydeligt Hang til at blive sødladen,
baade i Stemmeføring og Optræden,
og han har en, maaske dermed sam
menhængende, Tendens til at synge
visse Ting i Halsen.
Nu var Hr.
Holm
aabenbart meget
bange iaftes, men det rørstrømske
kan umuligt komme derfra, og det
klæder navnlig en Bas nederdræg
tigt. Ellers er der al mulig Anled
ning til at lykønske Teatret med Hr.
Holm;
det vil sikkert faa god Brug
for ham, og Publikum var meget
glad over ham.
E m il H o lm
2 3 3