236 / 272
Børsmatadorens tragiske Skæbne
1892
Stiftet Landmandsbanken.
Gedalia havde længe omgaaedes
med Planer om at stifte en privat
Bank, hvortil der i høj Grad træng
tes, ved Siden af Nationalbanken.
Han fik ogsaa en Mængde frem
ragende Mænd til at interessere sig
for Tanken, men et andet Konsor
tium kom ham i Forkøbet, og
Tiet
gen
kom først med Oprettelsen af
Privatbanken.
Fra det Øjeblik var
Gedalia en svoren Fjende af Tietgen,
der i ét og alt var hans diametrale
Modsætning. Gedalia gav dog ikke
op, men fik virkelig
Landmandsban
ken
stiftet nogle Aar efter. Skønt
Gedalia var Sjælen i hele Foretagen
det, blev han manøvreret ud, men
forinden fik han sin tidligere Med
hjælper
Isak Gliickstadt
udnævnt
til Landmandsbankens Direktør. Det
glemte Gliickstadt ham aldrig.
Jernbane-Konge - og Fallent.
M en al denne Herlighed fik en
b rat Ende. G edalia var driftig og
dristig, men han manglede O rden og
Overblik. H an kom ind paa store
Jernb an e - P ro jekter, overtog bl. a.
Anlæget a f K allundborg-Banen, til
dels i Samarbejde med T ietgen, men
Gedalia forløftede sig paa Sagen og
fallerede.
Arrestant — og dømt.
Nu gik det hurtigt ned ad Bakke.
I ni Aar varede Behandlingen af
Konkursboet. Gedalia forsøgte paany
at etablere sig og allierede sig med
en Enke, der satte Penge i Fore
tagendet, men senere anmeldte ham
for Falsk og Bedrageri. I ti Uger
sad Gedalia arresteret, og først halv
andet Aar efter faldt Dommen, der
frikendte Gedalia for Falsk og Be
drageri, medens han idømtes en
Maaneds Fængsel for at have flyttet
nogle Stempelmærker til 12 Kr. 50
Øre fra nogle gamle Obligationer
over paa nogle nye. Ved Højesteret
blev Straffen omsat til en Bøde paa
100 Kr.
Baronen 4 * ' sier,
fe’
»ier“ — tegnet af Deich-
mann i Serien „Kjøbenhavns Originaler".
Ruin og forgæves Kamp.
Gedalia var ruineret. Hans Kone
var rejst over til en Søn i Amerika,
hvor hun snart efter døde, alle Bør
nene var udvandrede — tilbage for
Gedalia stod nu bare det ene: Op
rejsning . . . Oprejsning!
Den gamle Mand kæmpede en for
tvivlet Kamp, der koncentrerede sig
om det ene: atter at faa Adgang til
Børsen, og dermed paany Stemplet
som en hæderlig Mand. Skønt ad
skillige af de bedste indenfor Fi
nansverdenen havde Sympati for og
Medlidenhed med Gedalia, var der
enkelte, der stadig stod ham haardt
imod. Han brugte sine sidste Kræf
ter og sine sidste Penge paa de
mange Processer mod Grosserer-
Societetets Komité, hvis Formand
Tietgen var bleven. 24. Maj sidste
Aar faldt Højesteretsdommen, der
gik Gedalia imod. Det knækkede
ham fuldstændig, og nu knapt et Aar
efter er den gamle Børsmatador død
ensom og forladt.
En fattig Begravelse.
16. Marts.
I Gaar Middags blev Baron Gedalia
jordet paa Vestre Kirkegaards mo
saiske Afdeling. Det var en fattig og
yderst tarvelig Begravelse. Den sort
indhyllede Kiste var kun dækket af
fire Kranse. Men en Pude foran
Kisten var prydet med Gedalias
elleve Ordener. . . .
Der saas ikke mange af Børsens
kendte Ansigter; end ikke Land
mandsbankens Direktør, Etatsraad
Gliickstadt, var tilstede; man sagde,
at han var bleven upasselig i sidste
Øjeblik.
Om Gedalia.
E n D ag kom han kørende i sin Ekvip a g e
paa H øjb ropla ds, da K usken pludselig stand
sede Vognen, ford i der v a r noget i Vejen m ed
Seletøjet. Gedalia sprang ud
og reparerede
Skaden m ed h u rtig H aand. E n af Børsens M a
tadorer gik forb i og sm ilte lidt ad den geskæ'-
tige B aron.
Men Gedalia raabte efter ham :
— Ja, je’ sier, je’ sier, at Rotschilderne er
store F o lk , som kan gøre, h va d de h a r Lyst
til. M en tro r D e m aaske, at de kan reparere
en B uggjord?
*
Det skulde selvfølgelig væ re en H em m elig
hed, at Gedalia havd e købt sin B arontitel —
af den lille italienske E n k la ve St. M arino —
og betalt den m ed 12.000 L ire . Men da han
ved Afregningen opdagede, at disse Penge be
løb sig til adskilligt m in dre i Francs, end han
oprindelig havde beregnet, fortalte han glæ de-
straalende sit K ontorpersonale:
— Je’ sier, je’ sier, m ine H e rre r, at jeg
sandelig h a r tjent 4— 500 Francs paa den H i
storie!
—
Hør, min kære Baron, er det sandt, hvad
man fortæller, at De en Gang har været Sa-
dclm agersvend?
—
Je’ sier, je' sier, Hr. Greve,
af
havde De
begyndt som Sadelm agersvend, saa var De det
vist endnu!
2 3 7