234 / 272
E t B la d a f B y e n s B
1892
En sørgelig Begivenhed
paaSøofficersskolen.
Kadet Simonsen, Kammersangerens
unge Sen, skudt sig,
Januar.
Kammersanger Simonsens unge Søn, der
var Elev paa Søofficersskolen, har skudt
sig umiddelbart efter et Gilde paa Skolen
og efter at væ re bleven gjort til Genstand
for vanærende Revselse fra ældre Kadet
ters Side.
Sagen undersoges
og Chefen har taget sin Afsked,
Marineministeriet h a r paa Grund
af Pressens Kritik underkastet Sø
officersskolens Forhold en grundig
Undersøgelse.
Ministeriet h ar tilkendegivet Sko
len:
»at man beklager, at de ældre
Kadetter i stort Omfang har revset
de yngre Kadetter og Aspiranter
med Slag i Ansigtet og Tamp, uden
at Skolens Chef og Skoleofficererne
h ar magtet at hæmme dette Uvæ
sen . . .,
at man misbilliger, at der paa
Skolen og under Chefens Forsæde
foranstaltes saadanne Gilder, hvor
ved der serveres
6
Slags Vin for
Kadetterne foruden Likør til Kaffen
. . . og
at man finder det uheldigt, at
Skolens Chef ikke har forhindret,
at Skolens civile Lærere i Anledning
af Kadet Simonsens Selvmord har
udtalt sig om Forholdene paa Sko
len. . . .«
Chefen for Søofficersskolen har
taget sin Afsked.
E r det C za ren?
Nej, det e r C za r lsen .
25.
Maj.
H ele K jøb e n h a vn kender G rosserer
Carlsen,
alm indelig benæ vnt som
Czarlsen.
V e d sin paa
faldende Ligh ed m ed S elvherskeren b live r han
und er dennes O p h old h e r altid K jøbenhavns
næ stpopulæ reste M and.
Ig a a r Efterm idd ags kørte han op ad Am alie-
g'ade m od St. Annæ plads i skarpt T r a v ; han
v a r selv K u sk; og m ange gam le D a m e r nejede
d ybt i Fliserne fo r G rossereren, der selvfølge
lig v a r lutter Sm il.
Kv inde lig B a rbe r in g .
17.
Februar.
H e r i B ye n er det S kik h ve rt A a r at u d
væ lge de grim m este og m est snavsede D renge
til B arberlæ rlinge; saa er Svenskerne m ere
Taffinerede, de v il kun barberes af de sm uk
keste unge Piger.
V o re B a rb erere burde forsøge, om det ikke
b lev bedre, h vis v i ogsaa h erhjem m e forsøgte
k vindelig Betjening. Det vilde tillige væ re en n y
E rh ve rvs g re n fo r alle de kvindelige juridiske
og teologiske Studenter, som ingen Ansættelse
kan faa.
En S e lskab s -Jakke ,
de r e rs ta t te r K jolen .
Ny praktisk Herremode.
1. Januar.
Kjolen og Vesten skal iaar uære
af ekstra fint Klæde eller Casche-
mire, kantede med ganske smalle
Silkelidser. Der bruges store Over
fald med Opslag af meget svært,
g u r r e t Silketøj. Alt andet, saasom
M o i r é eller Atlask, er ude af Brug.
Vesten bruges nu smalt, men langt
nedskaaren. Benklæderne er temme
lig vide.
Smokingen holder sit Indtog
Ikke blot til Teater- og Selskabs-
Brug, men ogsaa til mindre Familie
baller kan man bruge K j o l e j a k -
k e n. Denne, der er af engelsk Op
rindelse, forfærdiges af Cashemire
med Shawlskrave. Til Kjolejakken
bruges Vest i V-Facon, og ligesom
Benklæderne bør den være af
samme Stof som den elegante, klæ
delige Jakke.
Hvid Vest ses endnu til Balbrug,
men den er p a s s é i Modens store
Centrer, London og Paris.
Saavel til Kjole som til Jakke
bruges Chapeaubas, bortet med At
lask eller Cashemire. Denne Hat,
der paa Asfalten er en ligesaa ele
gant Hovedbedækning, som den un
der Lysekronen er en praktisk Vifte,
bruges iaar med bredere Skygge
end ifjor, samt med indad svejet
Pul. 1 Foret anbringer man sit
Navnetræk i Guld.
Til Skjortebrystet anvendes ikke
længere Broderi. Det skal være glat
med en eller to Guldknapper. Som
Balsko bruges »Lak«, stærkt udrin
gede, med ganske smaa Silkesløjfer
foran paa Foden. . . .
*3 5
Brødrene Poulsen jubilerer.
16. April.
I
Dag for 25 Aar siden optraadte
Brødrene
Emil
og
Olaf Poulsen
første Gang paa Det kongelige Te
ater som de to Brødre i »Erasmus
Montanus«.
Em il og Olaf P oulsen som Rafaels Engle.
Emil Poulsen
har spændt over et
mægtigt Repertoire, skabt over hun
drede Skikkelser fra Vaudevillen, det
lyriske Drama, Operaen, Konversa
tionsstykkerne, Tragedien og Kome
dien til Nutidsskuespillenes mest vir
kelighedstro Fi
gurer.
Olaf Poulsen
er
Det kgl. Teaters
Lykke. . . . Hans
Spil er Livets For
jættelse i Kunst
anstalten
paa
Kongens Nytorv.
Han har sat sig
fast i de Danskes
Hjerter som den
kæreste Tolker af
Nationens Evne
til at le ad Li
vets Daarlighed.