235 / 272
Baron Gedalia død ensom og forladt!
Sadelmagersvenden , der b lev Millionær, Baron og Matador.
1892
En d y g t ig og d r i f t i g
Mand - frygtet og forag
te t - Tietgens haardeste
Modstander - Jernbane
konge - Landmandsban
kens Stifter.
11. Marts.
1 Gaar døde den gamle Vekselle-
rer, Baron Gedalia i sit Hjem i Hei-
bergsgade. Han blev 75 Aar gammel.
Ved Gedalias Død vil alle de
mange Vitser og Historier, som i
levende Live blev tillagt denne sær
prægede og mærkelige Mand, ikke
alene blive genopfriskede, men for
øgede og forvrængede i en uhygge
lig Grad.*) At Gedalia var en dygtig
og driftig Mand, der havde en sjæl
den Evne til at vække Tillid, vil dog
ingen benægte. Det komiske, senere
tragikomiske Skær, der hvilede over
hans Person, skyldtes hele hans
Fremtræden, hans paagaaende Ge
skæftighed og alt andet end slebne
Form. Ustandselig brugte han Or
dene »Je’ si’er, je’ si’er« — og hvad
han sagde om andre, var aldrig
overvejet, ofte taktløst og saarende.
De ældre, finere Jøder tog Afstand
fra ham, men han afvæbnede dog
alle med sin Godmodighed og fik
efterhaanden Indpas selv i de højeste
Kredse.
*) I Johannes W e rn e rs Bog om Gedalia (H irsc h -
sprungs Fo rla g , 1933) findes en u dførlig , in
teressant og sym patisk S k ild rin g af hans
L iv og Person.
Baron Gedalias Skive paa Skydebanen.
Fallent - udelukket fra
Børsen - en halvt ko
misk, dybt tragisk Skik
kelse, kendt af det hele
Kjøbenhavn.
Baron Gedalia i hans Glansperiode
i 70’erne.
Født fattig — men med en
utæmmelig Opdrift.
Gedalias
Bedstefader
h a vd e
væ ret
O ve r-
rabiner ve d den m osaiske M enighed, en højt
anset M and, m en hans F a d e r v a r en fattig
K øbm and, som satte D ren gen i Sadelm ager
læ re. H a n b lev en d ygtig Sadelm agersvend,
giftede sig m ed en kristen Pige, som dog se
nere antog den jødiske T r o , begyndte
saa
smaat at tjene en E k stra sk illin g ve d at handle
m ed O bligationer, og etablerede sig en skønne
Dag som Vek sellerer.
Paa den grønne Gren.
Gedalia var nu kommet ind netop
i den Virksomhed, hvor hans Evner
— hans hurtige Hoved og Forstand
paa Penge — i Løbet af kort Tid
skulde udfolde sig. Han etablerede
sig paa Nytorv, satte Skilte udenfor
paa Huset — noget hidtil uset for en
Veksellerer — og Forretningen ud
viklede sig med rivende Fart. Sam
tidig med at hans Formue voksede,
steg ogsaa hans Ærgerrighed og
Forfængelighed. Han traadte i For
bindelse med de største udenlandske
Bankier-Firmaer og blev Rothschil-
dernes Korrespondent.
Portugisisk Generalkonsul —
og Baron.
Men al denne Herlighed maatte
ogsaa udadtil demonstreres. Gedalia
købte Huset paa Højbroplads, ind
rettede sig en fyrstelig Privatbolig
med Tjenere, Landauer o. s. v.
—
jo,
det gik fint til. Fik endelig ogsaa
den længe attraaede Uniform som
portugisisk Generalkonsul, anlagde
sig en overdaadig Samling af Ord
ner og kronede endelig Værket ved
at købe sig en Baron-Titel af den
lille italienske Fristat St. Marino.
Gedalia som Diplomat.
Tilbyder Prins Hans den
spanske Kongetrone.
Baron Gedalia kom nu i de fineste
Kredse, selv ved Hoffet. — Hans
Navn var paa alles Læber, og sam
tidig med at man havde den største
Respekt for hans finansielle Dygtig
hed, smilede man i Smug af den lille,
tykke, klodsede og haarbevoksede
Baron i den eventyrlig fine Uniform.
Det var i Begyndelsen af 70’erne,
Gedalias Glansperiode. Med sine
mange Forbindelser indenfor Diplo
matiet fik han ogsaa fat paa Enden
af den Traad, der førte til selve den
spanske Trone, som stod ledig. Og
Gedalia var ikke sen til at spinde
videre paa Traaden. Han førte en
Række Underhaands-Forhandlinger
og tilbød en skønne Dag Prins Hans
den spanske Kongekrone. Det siges,
at det var lige ved at gaa i Orden
— men Prins Hans sagde dog til
sidst Nej Tak.
236