52 / 272
i
885
Hip-Hip-Hurra paa Skagen
P. S. K røyers Maleri:
»Hip-H ip-Hurra« fra en Frokost i Anchers H ave paa Skagen Somm eren 1885.
O
pmæ rksomheden var nu bleven
henvendt paa Skagen! Alle Men
nesker vilde derop! Kunstnere og
Kunstnerinder — Bekendte og Be
kendtes Bekendte! — Kunstinteresse
rede! — og endelig en god Slump af
dem, der (i Stilhed) gav Kunsten
en god Dag. Et Mylr af Mennesker,
blandt hvilke
Krøyers
Skikkelse r a
gede op som Fører. Han slog Takten
til den lystige Kankan — og hele
T rupen dansede villigt efter! Man
veg ikke tilbage for nogen Anstren
gelse, der havde Fornøjelsen selv
som M a a l!-------
Om F o raaret var Anchers flyttede
fra den gamle Have over i det lille
Hus med de fine Skorstene. — Det
Krøyers Billede af Anna Ancher.
var her — ved en Frokost — at
Grunden blev lagt til Krøyers be
kendte Billede »Hip-Hip-Hurra!«
Den tyske Marinemaler Stoltenberg,
som var ivrig Fotograf, tog et Bil
lede af Selskabet just i det Øjeblik,
da man skaalede allermest be
gejstret.
Da Krøyer saa Billedet, fik han
Lyst til at male et Billede derefter.
Compositionen kunde benyttes gan
ske, som Tilfældet havde skabt den
— og da det ikke var Krøyers Vane,
at lade Græsset gro over en Beslut
ning, mødte han Dagen efter med
alle sine Grejer i Anchers Have —
arrangerede sig med Modellerne,
som det passede ham, og malede løs
paa sin S tudier.— Men det behagede
langtfra Mester Ancher at faa alt
dette Hurlumhej lige ind paa Livet.
Han krøb i Stridsskjorten — satte sit
bornholmske Ansigt op — og spurgte
»om han nu maatte være her!«
Ancher følte sig nemlig stadig
stærkt plaget af den Forstyrrelse og
Uro, som den voksende Malerkoloni
førte med sig. Gudbevares! — Det
var udmærkede Mennesker! — geni
ale — elskværdige! . . . o. s. v. o. s. v.
— men hvad vilde de alle heroppe
paa denne Plads, hvor han nu en
gang havde sat sig fast. —
Krøyer Var dog ikke tilsinds at
opgive — og da Anchers »grønne
Festsal« blev ham forbudt, fortrak
han — venlig, blid og stædig — over
til »gamle Have«, hvor han havde
overtaget Boligen efter Anchers Flyt
ning. —
Oscar Bjørcks Billede af Krøyer.
Nu manglede han kun et Atelier!
Idéer manglede det ham ikke paa!
Han var strax klar over, at det
gamle Korntørrings- & Vaskehus
maatte kunne anvendes. Og Bjørck
mente naturligvis det samme som
Krøyer. Han var saa stærk som en
ung Løve! — kunde med Lethed
bære en Maler under højre Arm,
medens han løftede en anden i sin
udstrakte venstre. . . . Og en skønne
Dag stod Atelieret færdigt!
Nu kom Indvielsen med et Knald
af 1ste Grad — og Krøyer blev hyl
det med Skaaler, Sange og Taler. —
En af Vennerne udbredte sig om det
mærkelige Fænomen, at K røyer —
denne store, geniale Maler — kunde
være saa ganske blottet for den lille
menneskelige Svaghed, som kaldes
Vigtighed.
Krøyer protesterede smilende —
maatte desværre tilstaa, at han ikke
ganske fortjente denne Ros. »For«
— sluttede han, og saa sig om i
Kredsen — »jeg
er
nemlig vigtig!
skal jeg betro Jer! — men jeg er
stille
vigtig!«
Alba Schwartz
(»Skagen« I.)
Krøyers Billede af Michael Ancher.
53