Previous Page  73 / 272 Next Page
Show Menu
Previous Page 73 / 272 Next Page
Page Background

i886

Fæstningen —det første Spadestik!

Garderhøjforlei og dermed

Kjøbenhavns Landbefæstning

paabegyndes.

Det første Resultat a f Selvbeskatningen.

27. Marts.

Idag er det første Spadestik gjort til Kjøben­

havns Landbefæstning.

Denne betydningsfulde Begivenhed vil frem­

kalde almindelig Glæde hos alle dem, som nu i en

Række af Aar have kæmpet for, eller med Haab

set hen til, Hovedstadens tidssvarende Befæstning,

og alle sande Fædrelandsvenner, det vil sige saa-

danne, som ønske Landets Fremtid sikret ved et

forsvarligt Værn, ville føle dyb Taknemlighed og

uskrømtet Erkjendtlighed imod de Mænd, som

trods Modstand og Miskjendelse fra Forsvars­

nihilisternes Side have søgt at vække Folks Be­

gejstring for denne dets Velfærdssag i stedse

videre Kredse.

Idag foregik der en smuk Høitidelighed ude ved

den af Selvbeskatningskomitéen erhvervede Garder­

høj. Kl.

i i

1/* samledes Festdeltagerne, blandt hvilke

saaes Hs. Excellence Krigsminister B a h n s o n.

E t Musikkorps spillede fædrelandske Sange, og

man afsang den tilstedeværende Forfatter H o l g e r

D r a c h m a n n s Digt. Overbestyrelsens Formand,

Geheimekonferensraad R o s e n ø r n talte, hvorpaa

Selvbeskatningens varme Forkæmper, Grosserer

Wi l h . N i s s e n gjorde det første Spadestik,

medens Forsamlingen blottede Hovederne.

N ationaltidende.

Politisk S t o rm -M ø d e i

den nye C irku sbygn ing .

Hørup fornæ rm er de danske Offic e re r

„med Nederlaget f r a Als sk revet med

blodige Strim er paa deres Ryg.u

1. Maj 1886.

Fremskridtsklubben afholdt i Aftes et politisk

Møde i den nye Cirkusbygning, der om kort Tid

tages i Besiddelse af Cirkus Renz, men her ved

denne Lejlighed fik sin Indvielse som Forsamlings­

lokale. Aftnen fik et stormende Forløb, og Bøl­

gerne gik højt i det store Rum, hvor ca. 4000 Del­

tagere var forsamlede.

Spektaklerne kom af, at den konservative Kap­

tajn

R a m b u s c h

stemplede

Folketingsmand

H ø r u p s bekendte Ord H v a d s k a l d e t n y t t e ?

som fejge. Herpaa svarede H ø r u p :

Hvorfor er de militære Herrer saa bange for det

Spørgsmaal? Hvad nytter deres Sagkundskab, naar

de ikke kan svare paa det Spørgsmaal: Hvad kan

det nytte? Jeg skal ikke gengælde Hr. R a m ­

b u s c h med at sige, at det er fejgt og forsagt at

lukke sig inde i en Fæstning, i et Musehul. J e g

k a n f o r s t å a , a t d e i k k e v a r s a a m o d i g e

me d N e d e r l a g e t f r a A l s s k r e v e t me d

b l o d i g e S t r i m e r p a a d e r e s R y g . . . .

En Erklæring fra 9 Generaler.

Man a f v is e r at ta g e Æ r e s o p r e j s n in g v e d Du e l

m e d F o lk e t in g sm a n d V i g g o Hørup.

Berlingske Tidende, 13. Maj 1886.

Da der

1

flere offentlige Blade har været opkastet

det Spørgsmaal, hvad Hærens Officerer ville gjøre

overfor Folkethingsmand Hørups Udtalelser paa

Fremskridtsklubbens Møde i Cirkus d.

30

. April

d. A., finder man sig foranlediget til at gjøre Offent­

ligheden bekjendt med følgende:

Flere Officerer have straks ønsket at værne om

deres og deres Kammeraters Ære ved at sende Hr.

Hørup en Udfordring, saafremt et saadant Skridt

maatte finde Bifald i Hæren. I den Anledning have

undertegnede ældre Officerer, da en særlig Æres-

institution ikke findes i vor Hær, efter Opfordring

fra flere Sider taget dette Spørgsmaal under Over-

veielse og ere komne til det Resultat, at Hr. Hørup

ved sin hele Færd ved denne Leilighed har stemplet

sig selv paa en saadan Maade, at Officerernes Ære

efter vor Formening ikke kan berøres af Udtalelser

fra hans Side, og at som Følge heraf en Duel med

ham ikke vilde kunne føre til det Maal at skaffe

Officerstanden Æresopreisning og derfor bør fra-

raades.

Kauffmann,

E rnst,

Fog,

G eneralløitnant.

Ingeniørgener al.

G eneral.

Schreiber,

Ravn,

H amm er,

A rtillerigeneral.

G eneralm ajor.

G eneralm ajor.

Tvermoes,

Schroll,

K rieger,

G eneralm ajor.

G eneralm ajor.

G eneralm ajor.

Garderhøjen, hvor det første Fæstningsværk anlægges for

Selvbeskatningens Midler.

74