S_Københavnerliv

i886

Tre Theater-Begivenheder

To danske Dramatikere

debuterer.

Kjøbenhavnsk Bourgeoisie-Frue

som dramatisk Forfatterinde.

Emma Gad: Et Aftenbesøg.

16. April.

En ung kjøbenhavnsk Frue, til

hørende det velhavende og oplyste

Bourgeoisie, F ru

Emma Gad,

født

Halkier og gift med en Søofficer, fik

i Aftes paa Det kgl. Theater opført

en dramatisk Situation

E t A ften

besøg,

der ved sin lette underhol

dende Tone og det kvikke Replik

skifte gjorde megen Lykke.

Landsoldaten

gør formidabel

Lykke paa

Dagmarteatret.

★

Hele Byen, ja

hele Landet skal

hen og se Viggo

Lindstrøm som

Jens Daglykke.

Den debuterende Forfatterinde Emm a Gad.

Der er ikke nogen alvorligere

Hensigt med Stykket, men det m orer

i en god Udførelse ved Frk. Linde-

mann som Fruen, Hr. Poul Nielsen

som Grossereren og H r .' Mantzius

som Vennen.

Gustav Esmann: i Stifteisen.

10. Sept.

Den unge Forfatter

Gustav Esmann,

der tidligere h a r udgivet Novellerne

»Gammel Gæld«, debuterede i Aftes

som D ram atiker paa Det kgl. The

ater med Enakts-Skuespillet

1 S tif

telsen.

Det stilfærdige lille Stykke med

den nænsomme Skildring af den

gamle Kone i Stiftelsen, hendes Dat

ter og de Besøgende, der kommer

paa hendes 80 Aars Fødselsdag, er

overordentlig nydeligt.

^ Fru

Hennings

som Moderen og

Fru

Gjørling

som Datteren v ar helt

stemt i Stykkets Tone. F ru

Phister

som en Provinsdame og Hr. O.

Poul

sen

som en gammel Hugaf, vakte

stor Lykke, og de to unge halvt fo r

legne Studenter (d ’H rr.

Poul Nielsen

Ring

) tog sig fortræffeligt ud.

27.

Dec.

Endelig h ar Dag

m artheatret faaet sig

et Kassestykke med

Landsoldaten,

som i

Aftes gjorde form i

dabel Lykke. Land

soldaten i Hr.

Lind

strøms

morsomme og

elskværdige Skikkelse

er Karl for at gøre

det af med det træge

Publikum. Han sæt

ter det Bajonetten for

Brystet og tvinger det

til at overgive sig og

raabe Hurra for Sej

ren ved Fredericia.

Viggo Lindstrøm som Landsoldaten.

Lindstrøm-Landsoldat fortæller:

Det var en Oplevelse næsten hver

Aften, naar Tæppet var faldet for

sidste Akt, og de mange Fremkaldel

ser var sluttede, at overvære det

Efterspil, der foregik paa Tilskuer

pladsen, hvor der blev holdt Taler

og udbragt Leveraab for gamle Dan

mark, snart af gamle Generaler og

Oberster, snart af Formænd for de

mange forskellige Foreninger fra By

og Land.

Komikeren Carl Wulff

kunde ikke lide Krudtet.

.Geværet er ladt46.

Hele Formiddagen og det meste af

Efterm iddagen var der en ældre Un

derofficer fra Munderingskammeret,

som var beskæftiget med at lade

alle de Geværer og Pistoler, som

skulde affyres i Aftenens Løb, og

Foyer og Gange var fyldte med ladte

Geværer; der var nogle, der var la

dede særligt kraftigt, og disse blev

gerne stillet hen for sig selv, enten

i Regien eller i Regissørkontoret

med en vedhæftet Seddel, hvorpaa

stod skrevet

»Geværet er ladt!«

Disse

Geværer var Carl Wulffs Skræk;

han gik i en lang Bue uden om dem

og udtalte sin Harme over, at man

skulde gaa i en dødelig Angst, fordi

et Skuespilhus blev lavet om til et

Vaabenhus; navnlig disse »Paaskrif

ter« kunde han ikke taale. Næste

Dag, da Prøven var forbi, og Wulff

skulde gaa, tog han sin Stok; ved

Stokken hang der en Seddel, hvor

paa der stod

»Stokken er ladt!«

Wulff smilede lidt bittert over Vit

tigheden. Næste Dag havde Wulff

Paraplv med; atter en Seddel

»Pa

raplyen er ladt!«

Der gik endnu et

Par Dage, hvor Wulff fandt, at

»Rol

len er ladt!«,

og senere i sin Hat en

Seddel med

»Hatten er ladt!«

Nu var

Wulff imidlertid bleven ked af Spø

gen; det var Hunderup, der var Op

havsmanden, men Wulff m aa have

troet, at det var mig, thi da jeg om

Aftenen kom ind i min Garderobe,

fandt jeg paa Vandkaraffen, der

stod paa mit Sminkebord, et sirligt

Kort, hvorpaa der stod med Wulffs

Haandskrift »

Vandet er ladt!«