

Kirkelig Kamp mod borgerlig Begravelse
1887
Ø sterbros R avelin m ed D ronningens M ølle. Til venstre nogle af Statens M agasinbygninger.
M øllen faar foreløbig Lov til at staa, m en Volden skal udgraves for at gøre Passagen bredere.
Østerbros Ravelin
raseres.
Vogn-Færdslen
kræver mere Plads.
5. Januar 1887.
Atter en Dødsdom over et Stykke
gammelt K jøbenhavn rede til at
eksekveres.
Den gamle Ravelin og Broen ved
Ø sterport stod sig længe og vedlige
holdt sit gammeldags Snit med B ryst
værn, Skydeskaar, og endelig det
g
amle Vagthus med det store Uhr.
»g Gravene, over hvilke Broen fø
rer, h a r endnu det samme Præg af
et mystisk, frodigt Vildnis, som de
h a r haft i Mands Minde.
Om ko rt Tid vil alt dette være for
andret. Kjøbenhavn, hvis Størrelse
giver den Rang blandt Verdens-
stæderne, fo rd rer stø rre Aarer for
Cirkulationen. Mod Øst h a r Resterne
af den gamle Vold næsten stødt sam
men med Citadellet »Frederikshavn«s
Glacis, og Indkørslen over Broen er
saa uanstændig snæver og kroget, at
den ikke h a r været uden F are for
Færdslen, særlig n aar bredsporede
Vogne mødte Sporvognen paa dette
Punkt.
Nu bortfalder Østerbros Ravelin
med samt det gamle Vagthus. Ba
stionen om Statens Magasiner sløj
fes tæt op til Møllen. Af Jorden byg
ges en 164 Fod bred Dæmning over
Gravene i en ret Linie fra de smaa
Alleer til Husarkasernen. Arbejdet
er ved Licitation blevet tilstaaet
E n trep renørerne Wurtzholz og L au
ritz Petersen for en samlet Sum af
27,100 Kr.
Noter og Nyt.
1. Januar.
I Nimbs
nye Café-Restaurant paa
Hj. af Holmens Kanal og Kongens
Nytorv vækker de flotte, blaa og
røde Møbler i Porcellæns- og Buffet
værelset fo rtjen t Opmærksomhed.
Men det morsomste ved dem er, at
det blaa Betræk er — Infanteri-
Buksetøj, og det røde: Gardens
Gallafrakkeklæde, begge Dele leveret
af det m ilitæ re Beklædningsdepot.
7.
Januar.
Hr. P. Jerndorff
vil efter den
foreløbige Bestemmelse komme til at
synge Don José i »Carmen«. Hr.
Jerndorff synger ligeledes Tenor-
p artiet i Mozarts Opera »Cosi fan
tutte«.
7.
Januar.
Telefonisk Koncert.
I Søndags
Aftes havde ifølge
Randers Dagblad
E lektriker Hans O. Thomsen ind
budt Publikum til i Hr. Bursches
Konditori i Randers at overvære en
m indre Koncert, som udførtes i Ho
bro paa forskellige Instrumenter. 10
Høretelefoner v ar anbragte i fo r
skellige Værelser i Konditoriet, og
en talrig T ilhørerkreds havde ind
fundet sig. . . . Violinen v ar den
m indst heldige og lød ikke saa til
talende som de andre Instrumenter.
. . . Særlig Lykke gjorde »Kong
Christian stod ved højen Mast«, der
til Slutning udførtes som Duet paa
Basun og Picolo. . .
13. Januar.
Nationals Fødselsdag.
Det nu
6
Aar gamle Etablissement h a r op-
naaet en saa stor Kreds af Gjæster,
at D irektionen fandt det rigtigt i
Dagens Anledning af gjøre noget
extra. Der var dekoreret med be-
spydede Flag og Skjolde, og sam t
lige Orkestermedlemmer havde hvidt
Slips paa.
18. Januar.
Da »Den tapre Landsoldat«
op
førtes paa D agm arteatret i Søndags
Aftes, skete der atter et Uheld, idet
en Korporal af Garden fik et Bajo
netstik i venstre Arm. Saaret var af
betydelig Dybde og blødte meget
stærkt. Hr. Hunderup anlagde en
foreløbig Forbinding. Dette Saar er
det betydeligste, der endnu er fore
faldet under Stykket.
Forargeligt Optrin ved en Social
demokrats borgerlige Begravelse
Præsten opfordrer et Følge pa 10.00 Mennesker
til ikke at vise .usømmelig Adfærd*.
3.
Januar.
I Gaar begravedes Socialdemokra
ten, Smed
Adam Petersen.
Der fandt
først en Højtidelighed Sted i For
samlingssalen i Rømersgade, hvo r
efter Kisten fulgtes til Assistens
K irkegaard af ca. 10.000 Mennesker.
Den Afdøde havde frabedt sig p ræ
stelig Deltagelse, og man havde op-
naaet, at den fungerende K irke
betjent indskrænkede sig til Ritualet.
Endvidere havde man ønsket, at Me
ningsfæller og Medarbejdere skulde
bringe ham P artiets Tak og Farvel.
Paa K irkegaarden skete nu føl
gende: E fter at der var udført en
Koral, traad te Pastor
Steen
frem og
sagde, at der var nedlagt Forbud
mod, at der taltes, efter at Jordpaa-
kastélsen havde fundet Sted:
»Jeg opfordrer derfor alle,« udtalte
Pastoren, »til ikke at vise usømmelig
Adfærd her paa dette gudindviede Sted
ved at overtræde Forbudet. Jeg skal ind
skrænke mig til Ritualet. Og nu vil jeg
se, om nogen af denne Forsamling har
Mod til at blotte deres Hoveder for Guds
hellige Ord
Jeg henstiller til Hr.
Politiassistent Rantzau at sørge for For
budets Overhold.«
Derefter bad P astor Steen F ad er
vor og foretog Jordpaakastelsen,
men kun ganske faa af Forsam lin
gen fulgte Opfordringen til at blotte
Hovederne.
I det store Følge paa 10.000 Men
nesker, hvoraf ingen gjorde Forsøg
aa at bryde det saaledes nedlagte
orbud, gjorde Præstens Ord et p in
ligt Indtryk. Ganske særlig vakte det
Forargelse, at Præ sten kaldte det
»usømmelig Adfærd«, at en Afdøds
Venner havde ønsket at sige et Af
skedsord ved en gammel Partifælles
Grav.
Stille og roligt spredtes den store
Menneskemængde, efter at man
havde ladet blæse en Koral over
Graven.
102