Previous Page  106 / 272 Next Page
Show Menu
Previous Page 106 / 272 Next Page
Page Background

Skuespillernes muntre Marked

1887

Kendte Navne fra Teaterverdenen.

. . . Klokken er blevet fire. Det

højstærede Publikum udenfor vil ind,

Kongefamilien ud, og begge P arter

faar deres Vilje. I tætte Stimer

strømmer de Besøgende til DEN

STORE SAL, hvor der er opført et

solidt Theater i Smag med National.

Her h ø rer man Oda Nielsen synge

og Hellemann bugtale. I denne Sal

findes tillige F ru Nyrops Vinstue,

hvor d’H rr.

Mantzius

og

Folmer

Hansen

er Opvartere.

O

Tøvende betræ der man RIDDER­

SALEN, for d er er jo de frygtede

Butikker og Tombolaer. Men Kunst­

nerne er ikke Optrækkere, de giver

fuld Valuta. Hvem modstaar Frk.

Klemm ings

melodiske Stemme, naar

hun udbyder »en lott«? Hvem tager

ikke mod en Rose, der falbydes af

Emma Lange?

q

Men det Døcker’ske

F ilttelt

i Kon­

certpalæets Have er dog det Sted,

hvor det g aar lystigst til. Sanger­

inderne paa T ribunen sæ tter det luf­

tige Hus paa den anden Ende: Mage

til Taille som

Jaques Wiehes,

Mage

til Arme som

Poul Nielsens

h a r man

aldrig set. De synger Paradigm aer

paa Øl-Poesien under Folkets Jubel,

til de ikke h a r Stemme mere i Livet.

Saa kommer Hr.

Lindstrøm

med sort

Lokkehaar og foreviser sit Musée

Tintamaresque, — en Række P aro ­

dier bl. a. af Od<a Nielsen som Ni-

touche, Henrik Clausen som Per

Gynt Neumann som Fyrst Auran og

. . . Lindstrøm som Landsoldaten.

O

I Teltet optræder ogsaa

Olaf Poul­

sens Orkester.

N aar Hr. Poulsen h a r

Forfald, dirigeres det af Hr.

Schram.

Programm ets Hovednummer er »Vil

du nu bare la ’ Hønen gaa«, der faar

en egen Charme derved, at nogle

udenfor Teltet placerede Høns galer

med.

o

Markedet h a r ogsaa sin egen Avis,

som hedder »Sølvslugeren«, og hvori

der foruden mange andre Bidrag og­

saa findes et Proverbe af Schan-

dorph; det er skrevet til Lejligheden

og opføres p aa Tribunen i Teltet;

Rollerne udføres af

Olaf Poulsen,

Zinck

og . . . en Ko.

I VERANDAEN findes en nogen­

lunde fredet Krog under løvtækket

Tag med landlig Udsigt. Kun fjernt

hø rer man Larmen fra Dyrehavs­

teltet og »National«. Her i det dæm­

pede Lys kan man rigtig hygge sig;

F ru

Theodora Petersen

troner bag

Skænken, og elskværdige Damer

svirrer omkring med lette Fjed og

skænker smilende i Glassene . . . det

er som en af Bournonville’s aller-

hjemligste italienske Balletter.

Et af de store Numre i »National«

er Hr.

Berggreen,

der med Held h ar

afluret den feterede Italiener-Tenor

Valli

ikke blot hans Udseende men

ogsaa Arm- og Bengestus og Stemme.

Han synger en Sang med Omkvædet:

»Jeg mi fele so dansk national« og

bagefter »I Danmark ær jai fedt«----

En særlig Omtale fortjener Palæets

Vestibule, der er omdannet til en hel

Pile-Allé-Have med grønne Tremme­

lysthuse. Man faar Lyst til at slaa sig

ned her, men det maa man ikke, for

Lysthusene er bestemte til Garde­

rober. Særdeles net er ogsaa Ind­

gangen til Teltet, der er fremstillet

som en af de bekendte røde Porte i

Dyrehaven, — det giver den rette

»Bakke«-stemning.

i o 7