1106 / 1502
1939.
982
Bestemmelser om Afregning af Mellemværender.
22 Marts.
E.
Bilagering og Dokumentation.
a. Ved almindelige Regningskrav fra en Institution til
en anden Institution.
Hovedreglen vil her være, at der fra Kreditorinstitutio
nen sendes en specificeret Opgørelse til Debitorinstitutionen.
Denne Opgørelse maa formentlig være tilstrækkelig Doku
mentation for Debitorinstitutionen.
b. En Institutions foreløbige Kasseforretning for en
anden Institution (til senere Refusion).
Hovedreglen maa være, at den Institution, der har haft
Kasseforretningen, beholder den originale Dokumentation,
medens den refunderende Institution (Debitor) kan nøjes
med en Opgørelse eller lignende.
Man ser, at Hovedreglen ved Afregningsforhold bliver,
at Original-Dokumentationen forbliver hos Kreditor-Insti
tutionen.
F.
Almindelige Bemærkninger.
a. Reglen ved Afregningsforhold bør være, at Kreditor-
Institutionen er initiativtagende. Da der imidlertid kan fore
komme Forhold, hvor Debitor-Institutionen alene kan be
regne Størrelsen af Kreditor-Institutionens Krav, maa De
bitor-Institutionen meddele Størrelsen af dette (hvad der
forøvrigt ogsaa er Tilfældet ved det nugældende System)
saaledes, at det maa gælde i alle Tilfælde, at kun Kreditor-
Institutionen kan udstede Afregnings-Ordren.
b. Tvivlsspørgsmaal vedrørende Afregnings-Systemet
forelægges Regnskabsdirektoratet.
c. Systemet forudsætter, at man hos Kreditor-Insti
tutionen samler et passende Antal Krav paa samme Insti
tution, uden at man dog derved sinker sin egen Ekspedition,
og saaledes for disse samlede Krav paa en Institution kun
udsteder een Afregnings-Ordre.
d. Ved Indførelse af forannævnte System opnaas, at
Institutionernes og Hovedbogholderiets Bogføring af Af
regnings-Ordrer sker samtidigt, hvilket anses for at være af
største Betydning, idet saadanne Mellemværenders Regnskabs
førelse derved sker i samme Regnskansaar.