1939.
24
Bkg.
om dansk-tysk Dobbeltbeskatningsoverenskomst.
10 Jan.
Nr. 11.
det Sted, hvor han har sit sædvanlige Ophold. Sædvanligt
Ophold i disse Bestemmelsers Forstand har en Person der,
hvor han opholder sig under Omstændigheder, der tilkende
giver, at hans Ophold paa dette Sted eller i dette Land ikke
blot er forbigaaende. Foreligger ej heller sædvanligt Ophold
i nogen af Staterne, anses den skattepligtige som bosat i den
Stat, i hvilken han har Statsborgerret.
(4)
Juridiske Personer anses i denne Aftales Forstand at
have Bopæl paa det Sted, hvor Ledelsen har sit Sæde.
Artikel 17.
(1) Med Hensyn til Skattepligtens Indtræden
og Ophør i Tilfælde af en skattepligtigs Flytning fra den ene
af Staterne til den anden vil hver Stat under Hensyntagen
til denne Aftales Bestemmelser forholde sig efter sin egen
Lovgivning.
(2) Saafremt der paa Grund af Flytningen maatte opstaa
en særlig trykkende Beskatning for den paagældende, kan
begge Staters øverste Finansmyndigheder ved Aftale fra Til
fælde til Tilfælde raade Bod herpaa.
Artikel 18.
(1) Godtgør en skattepligtig, at Foranstalt
ninger, trufne af de to Staters Finansmyndigheder, for ham
har medført Dobbeltbeskatning, kan han rejse Indsigelse her
imod hos den af Staterne, som han tilhører. Anses Ind
sigelsen for begrundet, kan denne Stats øverste Finansmyn-
dighed træffe Aftale med den anden Stats øverste Finans-
myndighed for paa rimelig Maade at undgaa Dobbeltbe
skatning.
(2) For at undgaa Dobbeltbeskatning i Tilfælde, om
hvilke der ikke i denne Aftale er truffet Bestemmelse, samt
i Tilfælde, hvor der ved Fortolkningen og Anvendelsen af
denne Aftale opstaar Vanskeligheder eller Tvivl, kan de to
Staters øverste Finansmyndigheder træffe særlige Aftaler.
Artikel 19.
Denne Aftale kommer til Anvendelse med
Hensyn til de Skatter, der opkræves for Tiden fra og med
den 1. April 1939.
København, den 16. December 1938.
(Underskrifterne).
Nr. 11. Lov-Tid. A. 14—20.