1 9 3 9 .
23 Febr.
I.
Aftalens almindelige Princip.
Ved ovennævnte Overenskomst af 14. Februar 1928
bemyndiges de to Landes øverste Finansmyndigheder til at
indgaa nærmere Aftale, hvorved Dobbeltbeskatning af deres
Statsborgere, forsaavidt angaar Indkomst og Formue, saa-
vidt muligt undgaas.
En saadan Aftale har hidtil foreligget i Form af en ikke
offentliggjort Noteveksling mellem begge Landes Regeringer,
i hvilken Noteveksling man fastlagde dels de Beskatniugs-
omraader, indenfor hvilke man ansaa det muligt at afhjælpe
en foreliggende Dobbeltbeskatning, dels de Principper og
Metoder, ved hvilke man vilde søge dette opnaaet. Den
Fremgangsmaade, man i sidstnævnte Henseende valgte at
følge, gik ud paa, at man ved selve Skatteansættelsen intet
Hensyn skulde tage til, om en Del af Skatteyderens Indkomst
eller Formue tillige blev underkastet Beskatning i det andet
Land, men at der, naar Skatteligningen var foretaget paa
almindelig Maade, bagefter skulde ydes en Lempelse af den
i Bopælslandet paalignede Skat i Forhold til Størrelsen af
det Skattebeløb, som Skatteyderen var paalignet i det andet
Land. Denne Skattelempelse skulde ydes af de øverste
Finansmyndigheder i begge Lande, for Danmarks Vedkom
mende af Skattedepartementet og Indenrigsministeriet, og
forudsatte, at Skatteyderen i hvert enkelt Tilfælde indgik
til disse Myndigheder med et særskilt Andragende om Skatte
lempelse i Henhold til Overenskomsten.
Denne oprindelig valgte Fremgangsmaade har i Tidens
Løb vist sig at virke ret mangelfuldt, og der er derfor efter
Forhandling mellem Repræsentanter for begge Landes
øverste Finansmyndigheder under 16. December 1938 truffet
en ny Aftale angaaende Gennemførelsen af Overenskomsten
af 14. Februar 1928, hvorved man overgaar til lignende
Principper for Overenskomstens Praktisering som de, der
ligger til Grund for den Dansk-Svenske Overenskomst af
6
. Maj 1932 og den Dansk-Finske Overenskomst af 2. De
cember 1937. Disse Principper gaar ud paa, at man i videst
6 4
Vejledning ang. dansk-tysk Beskatningso verenskomst.