Previous Page  799 / 1502 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 799 / 1502 Next Page
Page Background

Cirk. ang. Byplanloven.

675

1939.

særlig Bygnings-, Vej- og Kloaklovgivning, til at øve regu­

lerende Indflydelse paa Bebyggelsernes Udvikling med det

Formaal at opnaa, at denne finder Sted paa den for Hel­

heden, det vil sige saavel den enkelte Bebyggelse som dens

Omgivelser mest hensigtsmæssige Maade.

Lovens Hovedsynspunkt er, at den enkelte Bebyggelse

ikke bør betragtes som et isoleret Foretagende eller bedømmes

alene ud fra dets egne Forudsætninger, men at det bør ses

og vurderes som et Led i en Sammenhæng, nemlig de i øvrigt

eksisterende og forudselige Forhold paa Stedet og dets

Omgivelser.

Loven tilsigter derfor ikke alene at tillægge Kommunal­

bestyrelserne visse Beføjelser, men er tillige Udtryk for en

Forventning om, at dette Hovedsynspunkt erkendes af

Kommunalbestyrelserne, og at disse i Overensstemmelse

hermed bringer disse Beføjelser til Anvendelse til Opnaaelse

af det angivne Hovedformaal.

Denne Forventning er Grundlaget for de Forpligtelser,

der i øvrigt i Lovens § 1 er paalagt Kommunalbestyrelserne i

Henseende til Tilvejebringelse af Byplaner.

Naar der saaledes i § 1, 2det Stk., er givet Købstæder

og andre Kommuner over en vis Størrelse en vis Frist til

Tilvejebringelse af Byplaner, er dette en praktisk Foran­

staltning, som tilsigter at levne rimelig Tid til de Under­

søgelser og Overvejelser, som nødvendigvis maa gaa forud

for Planlægningen, saavel som til selve Udførelsen af denne.

Fristen betyder altsaa ikke, at Planlægningen og dens

Forberedelser bør udskydes, men den betyder heller ikke,

at Anvendelsen af Lovens Beføjelser i alle Tilfælde skal

afvente Fristens Forløb.

Det følger tværtimod af Lovens angivne Hovedsyns­

punkt, at

Loven bør bringes til Anvendelse i alle Tilfælde,

i hvilke der efter Lovens Ikrafttræden agtes iværksat Bebyggelse

eller truffet andre Dispositioner, navnlig Udstykning og Vej­

udlæg, som ikke er egnet til at indgaa som et Led i en samlet

tilfredsstillende Planlægning,

men maaske endog vil være

egnet til at vanskeliggøre eller væsentlig forringe denne.

21 Okt.

Nr. 186.

43*