1939.
680
Cirk. ang. Byplanloven.
21 Okt. det offentlige til at regulere Bebyggelsesforholdene. Dette
Nr. 186. fremgaar ogsaa af Lovens § 5, hvorefter der ikke skal være
nogen Indskrænkning i Adgangen til at træffe Bestemmelser
herom i
Henhold til Bygningslovgivningen,
særlig om Bebyg
gelsens Ordning inden for Omraader med forskellige Byg
ningshøjde, samt om Lysafstande og om Regulering af Be
byggelsen i Forhold til Veje og Skel.
Det maa derfor stærkt tilraades, at Kommunerne hver for
sig supplerer Byplanbestemmelserne med hensigtsmæssige
Bygnings- og VejvedtægtsbestemmeXser
.
Anvendelsen af disse Bestemmelser maa da finde Sted i
Overensstemmelse med de i Kommunens Byplandispositioner
angivne Retningslinier, og dette gælder især ved Udøvelsen
af de Dispensationsbeføjelser, som maatte være tillagt Byg-
ningsmyndighederne enten umiddelbart ifølge Bygnings
vedtægterne eller ifølge Ministeriets Cirkulære af 22. Januar
1929.
Medens saaledes en Del af Kommunernes Byplandisposi
tioner antages at kunne gennemføres uden umiddelbar
Anvendelse af Byplanlovens Bestemmelser, men ved Hjælp
af andre lovlige Forskrifter, vil paa den anden Side Anven
delsen af Byplanloven kunne supplere disse, dels i Henseende
til at regulere Forhold, hvorom der ikke i disse Forskrifter
kan træffes tilstrækkelig fyldestgørende Bestemmelser, dels
med Hensyn til Udstykning og Bebyggelse paa Omraader,
som endnu ikke er inddraget under Bygningsvedtægterne,
med det Formaal, at al Bebyggelse til andet end rene Land-
brugsformaal kommer under byplanmæssig Kontrol.
Byplandispositionerne maa i øvrigt søges udformet
paa Grundlag af
omhyggelige Undersøgelser og Overvejelser
af de stedlige Forhold.
Herved maa Opmærksomheden i første Række haves
henledt paa, hvilke Forhold der er af særlig Betydning for
det økonomiske Grundlag for Byens Tilværelse og Trivsel,
altsaa for Næringslivet og for Beboernes Velfærd i øvrigt.
Det maa derfor overvejes og undersøges,
om Forholdene
for de i Kommunen beliggende Erhvervsvirksomheder er til-