Cirk. ang. Byplanloven.
685
1939.
foreskrevet bestemte Regler for Ordningen af saadant Sam- 21 Okt.
arbejde, men en vis Adgang til at foranledige saadant ligger i
^6.
de Beføjelser, som er tillagt Ministeriet og Byplannævnet.
Det maa dog stærkt
tilraades, at Kommunerne selv søger
saadant Samarbejde tilvejebragt i fornødent Omfang og
paa de
Maader, som de lokale Forhold og de foreliggende Opgaver
maatte gøre tilraadelige, f. Eks. ved i Fællesskab at udpege
en enkelt Tekniker eller flere samarbejdende Teknikere
til at udarbejde Forslag til Planer vedrørende de Forhold,
der berører alle Kommunerne, eller ved at overdrage denne
Opgave til et Fællesudvalg,
Egnsplanudvalg,
repræsenterende
saavel de forskellige kommunale Interesser som Sagkund
skaben.
Lovens Angivelser af de Forhold, hvorom der kan gives
Bestemmelser i en Byplan, er noget udførligere end i den tid
ligere Lov. Disse Angivelser af Byplanernes »tekniske«
Indhold findes i den nye Lovs § 2, 2det Stk., og indeholdes i
9 forskellige Numre:
Ifølge Nr. 1 kan der træffes Bestemmelser om:
a.
Vejes Beliggenhed, Retning og Bredde, Byggelinier
og
Hjørneafskæringer og Vejes indbyrdes Tilslutning,
b.
Facadeløse Hovedveje.
De under a. nævnte Forhold kan forsaavidt reguleres
allerede i Henhold til Bygningslovgivningen og Byggelinie
loven af 28. November 1928, men medens Bygningsloven
tidligst kan bringes til Anvendelse i Tilfælde af Udstykning,
og medens Byggelinieloven tager Sigte paa allerede eksiste
rende Veje, aabner Byplanloven Mulighed for at træffe regu
lerende Bestemmelser om disse Forhold paa et tidligere Tids
punkt og Mulighed for med bindende Virkning at regulere
den tidligere og i større Sammenhæng end ifølge Bygnings-
og Byggelinielovene.
Paa den anden Side kan der i Byplanen alene træffes
Bestemmelse om Beliggenheden af Veje, Byggelinier m. v.,
medens selve Vejenes Tilvejebringelse ved deres Anlæg
og videre Udstyr maa ske ved Hjælp af Bygningslovgivningen