1939.
684
Cirk. ang. Byplanloven.
21 Okt. til Lovens § i til at gennemføre disse partielle Planer, efter-
■Nr- 186. haanden som de enkelte Omraaders Udvikling gør Gennem
førelsen nødvendig.
Paa tilsvarende Maade bør Kommunalbestyrelserne for
de Omraaders Vedkommende, som falder uden for den i
Lovens § 1, 2det Stk., omhandlede, almindelige obliga
toriske Ordning, idet de ikke udgøres af samlede Bebyggelser
med mere end 1 000 Indbyggere, søge gennemført lignende
partielle Planer til Regulering af forekommende Udstyk
ninger eller Bebyggelser paa saadanne Omraader for at und-
^aa yderligere, planløs Bebyggelse paa disse og for at opnaa,
at ogsaa disse Omraaders Bebyggelse kommer under by
mæssig Kontrol.
Med Hensyn til Adgangen til i andre Tilfælde at meddele
Paalæg om Planlægning vil Ministeriet paa nærværende
Tidspunkt for sit Vedkommende formene, at der især vil
kunne blive Spørgsmaal om at bringe disse Regler til Anven
delse i Tilfælde af
Planlægninger, som forudsætter Samvirken
mellem flere Kommuner,
derunder i Tilfælde af, at
Amts
kommunerne
maatte ønske
Reguleringer af Bebyggelsesfor
hold m. v. ved Amtsveje.
Loven giver ikke nærmere Regler for Samarbejde
mellem flere Kommuner angaaende Planlægninger ud over
de enkelte Kommuners Grænser. Det maa dog antages,
at den heldige Løsning af de lokale Reguleringsopgaver paa
mange Punkter vil afhænge af tilsvarende Dispositioner i
andre, tilstødende eller i omliggende Kommuner. Dette
vil især gælde alle Spørgsmaal om Færdselsveje, og saavel
deres Retning og Bredde som Reguleringen af Bebyggelsen
ved saadanne Veje, ligesom ogsaa Regulering af Bebyg-
gelsesarterne og Udlæg af Arealer til offentlige Anlæg maa ske
under Hensyntagen til lignende Dispositioner paa andre
Steder. Det maa derfor paa Forhaand antages, at det i
adskillige Tilfælde vil være
særdeles hensigtsmæssigt og i den
enkelte Kommunes velforstaaede Interesse at søge Samarbejde
med andre Kommuner
til Løsning af saadanne og andre Spørgs
maal af fælles Interesse efter fælles Linier. Loven har ikke