Previous Page  167 / 283 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 167 / 283 Next Page
Page Background

PO L IT I OG PROST ITUEREDE

165

steder og eksistenser foretog en systematisk opgørelse over punche- og

dansebodsværter, almindelige værtshusholdere samt løse og ledige

kvinder i en række københavnske kvarterer i juli 1790, og at man i

februar måned året efter indledte en storstilet razzia efter prostitue­

rede i Københavns værste strøg. Det er denne razzia, der vil blive be­

handlet i det følgende.

Udgangspunktet er dels en udateret fortegnelse over prostituerede i

en række københavnske gader og dels en detaljeret anholdelsesplan,

som er nedskrevet af politimester Flindt selv den 10. februar 1791

eller umiddelbart før, og som helt klart er baseret på oplysningerne i

den udaterede liste. Hvem der var ophavsmand til denne liste, er det

umuligt at afgøre, også selvom den københavnske politiret i december

1791 behandlede en række sager efter en razzia i forlystelseskvar­

tererne,6 hvor optakten påny var en anmeldelse fra den samme per­

son. Men den pågældende vælger også her at forblive anonym.

Razziaen i december var ikke nogen ubetinget succes, hvilket om

ikke andet kan bidrage til at forklare, hvorfor man - som det vil ses

nedenfor - kun fik fat i ca. halvdelen af de kvinder, der skulle have

været indbragt under februarrazziaen: de fleste adresser var blevet

kopieret efter den anonyme liste uden videre kontrol, og da datidens

prostituerede var særdeles mobile og anonyme angivelser generelt

ikke helt pålidelige, er det ikke sært, at fuglene tit var fløjet, når po­

litiet arriverede.7

At der virkelig fandt en razzia sted i februar 1 791 , findes der belæg

for i forhørsprotokolleme fra politirettens 1., 2. og 3. kammer (kaldet

I., 2. og 3. protokol), et sjældent benyttet materiale, der ligeledes be­

finder sig i Landsarkivet for Sjælland. Tvangsarbejdsanstalten og

fængselsinstitutionen Børnehuset eller Forbedringshusets arkiver,

bl. a. genparter af domme og indsættelsesordrer samt mandtal,8 kan

anvendes til yderligere belysning af de anholdte kvinders forhold. T il­

sammen giver dette materiale mulighed for at kaste et usædvanligt

klart lys over en enkelt episode i 1700-tallets officielle prostitutionsbe­

kæmpelse.

II.

På et tidspunkt i begyndelsen af 1791 sætter politimester Flindt sig

ned med den anonyme angiverfortegnelse over løse kvinder og skriver